Jacobsen, Robert (1912-1993)

Weilbach oplysninger

Genealogi Jacobsen, Robert Julius Tommy, 1912-1993, billedhugger.

*4.6.1912 i Kbh., ?26.1.1993 i Tågelund, Egtved Sogn, begr. i Kbh. (Vestre).

Forældre: Skorstensfejerm. Robert Arent John J. og Ingrid Benedicte Marie Johanne Petterson. ~4.2.1975 i Egtved med Maria Forstner, *26.4.1932 i Oberunsbach, Bayern, datter af godsejer Josef F. og Therese Fachsenhauser.

Biografi

Robert Jacobsen kom som cykelbud til Henning Larsens Kunsthdl. i Vognmagergade i København og blev stærkt tiltrukket af kunstnermiljøet i det lille udstillingslokale.

Her kom kunstnere som Folmer Bendtsen, S. Hjorth Nielsen, Erik Raadal, Eugene de Sala og Wilh. Freddie.

Af stor betydning for ham blev også den tyske udstilling, der i 1932 blev afholdt på Den Frie. Især Paul Klee beundrede han meget, dels på grund af værkernes arketypiske karakter, dels på grund af kunstnerens intellektuelle overvejelser. J.s første træskulpturer blev til omkring 1930, og i 1935 lavede han sine første "dukker", bestående af forskellige kasserede genstande. Fra 1939 er hans Liggende kvinde, hvis blide former minder om nogle af Ejler Billes skulpturer og om Jean Arps organiske former. I 1940rnes første halvdel udførte J. i granit og sandsten fabelvæsener, hvis rødder kan findes i den nordiske tradition. I efterkrigsårene begyndte han at hugge dybere og dybere i stenen for til sidst at gennembryde skulpturens masse og lade rummet indtage en selvstændig plads. Sammen med Richard Mortensen rejste J. i 1947 til Paris og bosatte sig i Maison des Artistes Danois i Suresnes. Begge kunstnere blev tilknyttet Galerie Denise René, hvis kunstnerkreds kom til at betyde meget for deres kunstneriske udvikling. J. var kommet til det punkt, hvor han ikke længere kunne hugge stenen uden at risikere, at den gik i stykker. Af den grund, men også af praktiske årsager, skiftede han materiale og begyndte at anvende jern, som var meget mere fleksibelt og samtidig billigere. Fra nu af blev rummet det vigtigste: En jernkontur afgrænser det rum, skulpturen består af. Værkerne fra 1949-50 kendetegnes ved en stor lethed, aflange trekantsformer og en lineær struktur, som kan minde om grafiske tegn. De virker meget bevægelige i modsætning til lidt senere værker fra omkring 1952-53, som er tættere i deres struktur og mere stabile. Som reaktion mod de sort bemalede skulpturer kom serien Dukkerne, som består af kasserede elementer fra værkstedernes affaldsbunker: Rusten cykelkæde, skruer, ståltråd m.v. Her kunne J. give sin fantasi frit løb, samtidig med at han ikke forsøgte at skjule jernets rå overflade, men derimod lod rustens forskellige nuancer træde frem. En lignende rå, uregelmæssig overflade kendetegner skulpturerne fra perioden omkring 1958-70. I 1960erne dukkede en ny serie figurer op, som han kaldte Personnager, og som i modsætning til dukkernes humor ofte har aggressive og lidt uhyggelige træk. Fra 1960erne stammer også nogle relieffer i træ eller metal. I 1970erne har J. bl.a. udført en række skulpturer, der ligner små scenografier, som f.eks. Le petit déjeuner des Phallocrates fra 1976, hvis surrealistiske træk med drømmeagtig karakter minder om nogle af Giacomettis værker. I de senere år arbejdede J. med skulpturer, som indeholder en slags syntese af de tidligere abstrakte værker, men som ofte er i meget stor skala. Flere af disse skulpturer er blevet anvendt som monumentale udsmykninger. Sammen med den franske kunstner Jean Clareboudt har han ved Egtved realiseret en slags land-art park i Tørskind Grusgrav. I hele sit liv har J. bevæget sig mellem de to modpoler: Det strengt konstruktive og det fantasifulde og spontane. Endelig bør nævnes J.s betagelse af afrikanske skulpturer og andre genstande fra såkaldt primitive kulturer, som han var en ivrig samler af, og som for ham udtrykte det mest autentiske i skaberkraften. Med udgangspunkt i et så banalt materiale som jernet har han åbnet vejen for utallige muligheder, fra sammensætningen af affaldsskrot til de reneste linier. Med introduktionen af tiden og rummet har han, i forlængelse af konstruktivisternes eksperimenter i 1920rne, sammen med andre kunstnere fra efterkrigstiden ændret opfattelsen af de tredimensionelle værker radikalt. Uddannelse Autodidakt. Rejser og udlandsophold Amerika 1931 (som sømand); bosat i Frankrig 1947-69; talrige senere rejser i Europa.

Stillinger og hverv Medl. af censurkom. for KE 1944-45; prof. ved Akad. der Bildenden Künste, München 1962-82; ved Kunstakad. Kbh. 1976-83; æresprof. ved Akad. i München og Firenze; medl. af repr.skabet for Stat. Kunstfond 1977-81; kunstnerisk kons. for Århus City Center 1984. Stipendier og udmærkelser Stip. til oph. i Det da. Kunstnerhus, Paris 1947; Kai Nielsen 1962; Internat. skulpturpr., bien., Venezia 1966; Thorvaldsens Med. 1967; Prins Eugen Med. 1974; LOs Kulturpr. 1981, 1983; Ordre des Arts et des Lettres 1987. Udstillinger KE 1942-45; Abstrakt Kunst, Århus 1944; Helsingfors 1945; Høstudst. 1945-46; Den off. da. Kunstudst., Oslo 1946; Skand. Konst, Sth. og Göteborg 1947; Da. Kunst i Dag, Charl.borg 1947; Nord. Kunstforb., Sth. 1947; Linien II 1947-48; Da. Kunst, Haag 1948; Klar Form, Kbh. m.fl. 1951; Salon des Réalités Nouvelles, Paris 1952-53; Billedkunst 1952, Den frie Udst. bygn. 1952; Linien 3, konkret realisme, Charl.borg 1956; Linien 3, Linien igen, Winkel & Magnussen, Kbh. 1958; Å-udst. 1958, 1969, 1971, 1982; Documenta II, Kassel 1959; Den frie Udst. 1960, 1962-66, 1968; Skulptur i Eventyrhaven, Odense 1961, 1965, 1967, 1977; bien., Venezia 1964, 1966; Internat. Sculpture, Guggenheim Mus., N.Y. 1965; De frie kunstnere 1972, 1974, 1978; Da. kunst 1915-1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Nogle da. kunstnere efter 1945, smst. 1976; Grønningen 1977-79, 1981-84; 15. bien. Middelheim, Antwerpen 1979; Skulptur på Veksølund 1981; FIAC, Paris 1981; De Danske, Liljevalchs, Sth. 1984; Den globale dialog, Louisiana 1986; Konkret i Norden, Brandts Klædefabrik m.fl. 1988-89; Ny da. glaskunst, Centre Internat. du Vitrail, Chartres 1988; Linien II, Stat. Mus. for Kunst 1989; endv. repr. på talrige udst. i ind- og udland. Separatudstillinger: Pustervig Kunsthdl., Kbh. 1944; Tokanten, Kbh. 1946; Kunstforen., Kbh. 1946, 1949, 1958; Gal. Bretteau, Paris 1948; Gal. Denise René, Paris 1948, 1950- 53, 1985; Gal. Birch, Kbh. 1951, 1959, 1967-68, 1970, 1984; Gal. La Hune, Paris 1952; L'Émulation, Liège 1954; Palais des Beaux-Arts, Bruxelles 1954; São Paulo 1954-55; Stedelijk Mus., Amsterdam 1955, 1960; Liljevalchs Konsthall, Sth. 1956, 1960; Gal. de France, Paris 1957-58, 1963, 1965; Kunsthalle, Basel 1958; Mus. de l'Art Wallon, Liège 1958; Samlaren, Sth. 1958; Louisiana 1959, 1964, 1966; Moderna Mus., Sth. 1960; Gal. Hybler, Kbh. 1963, 1965, 1967; Esbjerg Kunstmus. 1963-64, 1970, 1974, 1977, 1983-84; Gal. Stangl, München 1965; Bergens Kunstforen. 1968; Gal. Ariel, Paris 1969; Nordjyll. Kunstmus. 1969, 1972-73, 1982; Gal. Moderne, Silkeborg 1969-70, 1990; Kunsthalle, Düsseldorf 1970; Vejle Kunstmus. 1970, 1975; Haderslev Kunstforen. 1971; Fyns Kunstmus. 1972; Gal. F 15, Moss, Norge 1972; Marienlyst Slot, Helsingør 1973; Didrichsenin Taidemus., Helsinki 1975; Kunsthalle zu Kiel 1975; Kulturhuset, Sth. 1976; Gal. Asbæk, Kbh. 1976; Gal. Flindt, Århus 1976; Pal. Reale, Milano 1977; Aarhus Kunstmus. 1978; Haderslev Mus. 1978; Den frie Udst. bygn. 1978; Gal. Sct. Agnes, Roskilde 1980; Stat. Mus. for Kunst 1980; Gal. Edeling, Kbh. 1980-81, 1983-84, 1987-88, 1990; Koldinghus 1981; Sophienholm 1982, 1991; Gal. Torso, Odense 1982, 1992; Meyers Gal., Esbjerg 1983; Mus. d'Art, Toulon m.fl. 1984; Mus. Rodin, Paris 1985; Gal. Alte und Neue Kunst, München 1985;Yorkshire Sculpture Park 1986; Rosenborg udst.bygn. 1987; Göteborgs Konstmus. 1987; Städtische Kunsthalle, Mannheim 1987; Glyptoteket 1987, 1992; Fondation Cartier, Jouy-en-Josas 1988; Olympic Sculpture Park, Seoul, Sydkorea 1988; Abbaye Saint André, Meymac m.fl. 1991; Gal. Galise, Paris 1992; Brandts Klædefabrik 1992.

Værker Liggende kvinde (1939); Dag og nat, fabeldyr (ahorn, 1940, Nordjyll. Kunstmus.); Skulptur (granit, 1940, Louisiana); Skulptur i granit, fabeldyr (1943, Stat. Mus. for Kunst); Fabeldyr (kalksten, 1945, Fyns Kunstmus.); Uro på marmorfad (1946, Herning Kunstmus.); Troldungen (granit, 1946, Skive Kunstmus.); Blomsterpigen (sandsten, 1947, Randers Kunstmus.); Fri skulptur (marmor, 1948, Stat. Mus. for Kunst); Abstrakt skulptur i jern og marmor (1949, Nordjyll. Kunstmus.); Kvinde med harpe (1950, Herning Kunstmus.); Tegning i jern (1950, Stat. Mus. for Kunst); Dr. Jekyll og Mr. Hyde (1951, Fyns Kunstmus.); Skulptur (1952, Randers Kunstmus.); Reste fidèle (1953, Aarhus Kunstmus.); Den galsindede dukke (1953, Esbjerg Kunstmus.); Tobacco (1954, Louisiana); Bevægelsesproblem (1955, smst.); Passages (1955, Stat. Mus. for Kunst); Suresnes (1956, Trapholt); Construction Réglée (1958, Esbjerg Kunstmus.); M. Comte de la Lune (1958, Louisiana); Multimouvement (1959, smst.); Volume contre volume (1960, Fyns Kunstmus.); Voltige spatial (1961, Randers Kunstmus.); Blå akvarel (1962, Esbjerg Kunstmus.); L'assassinat (1963, smst.); Abstrakt komposition med C og T (1964, Storstrøms Kunstmus.); Relief polychrome (1965, Esbjerg Kunstmus.); Absalon (1966, Randers Kunstmus.); Carpaccio (1967, Skive Kunstmus.); Forfulgt poesi (1971 el. 1972, Esbjerg Kunstmus.); Magi (1974, Stat. Mus. for Kunst); Mécanique inerte (1975, Aarhus Kunstmus.); Rue Fontaine (1976, Esbjerg Kunstmus.); Le petit déjeuner des Phallocrates (1976); Blå bevægelse (1983, smst.); endv. mange grafiske arb.; talrige andre værker på mus. i Danm. og udland. Udsmykninger: Esbjerg Kunstpav. (1962); scenografi til balletten Don Juan af Else Marianne von Rosen (1967); Lego, Billund (1974); De syv Aksler, Axeltorv, Kbh. (1987); Rådhuspl., Odense (1988); Landskabsskulptur, Tørskind (1991, s.m. Jean Clareboudt); Abbaye Saint-André, Meymac, Frankrig (1991); samt talrige andre udsmykn. Film: Medvirkende i Albert Mertz og Jørgen Roos: Flugten (1942); samme: Historien om en mand (1944); samme: På besøg hos kong Tingeling (1947). Litteratur Ejler Bille i: Helhesten, 1945; Elna Fonnesbech Sandberg: Dem jeg mødte, 1945; Ole Sarvig: Et foredrag om abstrakt kunst, 1945; samme i: Paletten, 4, Göteborg 1946; samme i: R.J., Tokanten, Kbh. 1946; Jean Dewasne: Le gros Robert, 1950; Léon Degand i: R.J., Kunsthalle, Basel 1958; L. Rostrup Bøyesen i: R.J., Kunstforen., Kbh. 1958; Jean Laude i: R.J., Gal. Birch, Kbh. 1959; Sig. Schultz i: Den frie Udst., kat. 1960; Ernst Mentze: R.J., 1961; P. Descargues i: R.J., Gal. de France, Paris 1963; Ejner Johansson i: Bien., Venezia, 1966; samme og Rolf E. Stenersen i: R.J., Louisiana, 1966; Gunnar Jespersen: De abstrakte, 1967; Henning O'Strit: R.J.s værksteder, 1968; Bent Irve i: R.J., Fyns Kunstmus. 1972; L. Rostrup Bøyesen m.fl. i: Nordjyll. Kunstmus. Inf.avis, 3, 1972-73; Poul Gammelbo i: Cras, IX, 1975, 31-47 (interv.); Sig. Schultz: Essays om kunst, 1975, 109-26; Gunnar Jespersen: R.J., 1979; samme i: R.J., Sophienholm 1982; Jean Clareboudt i: R.J., Mus. d'Art, Toulon 1984; Jens Christian Jensen i: R.J., der Plastiker, Gal. Alte und Neue Kunst, München 1985; samme i: R.J., Mus. Rodin, Paris 1985; Claude Bouyeure i: R.J., Gal. Denise René, Paris 1985; Helge Krarup og Carl Nørrested: Eksperimentalfilm i Danm., 1986; Ignace Meyerson i: Raum und Zeichen, Städtische Kunsthalle Mannheim 1987; Mogens Bencard i: Robert og Rosenborg, 1987; R.J., Thème chinois, Göteborgs Konstmus. 1987; Lise-Lotte Blom i: Konkret i Norden, 1988; Rolf Söderberg: R.J. Créateur d'espace, 1989; Mette Thelle i: Linien II, Stat. Mus. for Kunst 1989; Rétrospective R.J., Abbaye Saint André, Meymac 1991; Lise-Lotte Blom: R.J., Fyns Kunstmus. 1992; Karsten Ohrt og Lise Seisbøll (red.): R.J.s univers, Brandts Klædefabrik 1992; Lothar Romain og C. Sylvia Weber: R.J., Mus. Würth, Künzelsau- Gaisbach, Tyskland 1992. Sig. Schultz' arkiv, Selskab for fransk kunst; Stat. Mus. for Kunst; Mog. Kruse: Realitet, eksperimentalfilm om J.s skulp., 1950; H. Weldon: R.J., BBC 1965; Hans Henrik Jørgensen og Ebbe Preisler: R.J., Stat. Filmcentral 1974; uds. i DR TV 30.3.1986.