Skovgaard, Joakim (1856-1933)

Weilbach oplysninger

Genealogi

Skovgaard, Joakim Frederik, 1856-1933, maler, billedhugger og kunsthåndværker. *18.11.1856 i Kbh., ?9.3.1933 smst., begr. smst. (Ass.). Forældre: Maleren Peter Christian Thamsen S. og kunstbroderer Georgia Marie Louise Schouw (Georgia Skovgaard). ~1° 6.5.1886 i Kbh. med Agnete Lange, *3.8.1861 på Fr.berg, ?13.4.1924 i Kbh., datter af dir. for Botanisk Have, senere prof. Johan L. og Eline Cathrine Bredsdorff. ~2° 13.1.1928 i Kbh. med Dorthea Kathrine Jensen, *18.2.1887 i Rørbæk, Gislum Herred, ?16.1.1974 i Charll., datter af husmand Søren J. (Böes) og Ane Sørine Frederikke Frederiksen.

Biografi

Joakim Skovgaard var opvokset i et grundtvigiansk hjem med en klar bevidsthed om sine danske rødder, og han knyttede senere tætte bånd til højskolemiljøet. Han modtog fra barndommen tegneundervisning af faderen P.C.S., og hans tidlige landskabsbilleder var tydeligt afhængige af ham. Under en rejse til Paris i 1880-81 og et par måneders ophold på Leon Bonnats skole, hvor han fik grundlæggende kendskab til den nye naturalistiske malemåde, indtrådte en stilændring, som ses i to billeder med samme motiv Forårsfåreklipning på Lolland fra henholdsvis 1878 og 1881. Den grønlige kolorit erstattedes af franskinspirerede gråtoner. Fransk indflydelse ses også i flere billeder fra Halland. Den endelige frigørelse fra faderens påvirkning skete under Italiensrejsen 1882-84, hvor S. desuden var i Grækenland med Kristian Zahrtmann. Fra opholdet her ledte indtrykkene af Parthenonfrisen og vasemalerier over i S.' monumentale stil i dekorationer på keramiske vaser og i dragtstudier til kirkeudsmykninger. Koloristisk betød opholdet i Rom en impressionistisk påvirkning fra Theodor Philipsen og Rémy Cogger, som gav større lysfylde i maleriet. Efter hjemkomsten udførte S. keramiske arbejder hos J. Wallmann i Utterslev, hvor hans søskende Niels og Suzette og Th. Bindesbøll arbejdede. I denne kreds betonedes det dekorative, uden man helt slap det naturalistiske, og S.' arbejde, især med dyremotiver, førte ham over i skulpturen. Med Th. Bindesbøll udførte han Bjørnespringvandet og dernæst over en årrække Dragespringvandet. Religiøse motiver blev dog en afgørende del af S.' værk. Da han i 1885 udførte tegningerne til Grundtvigs salme Den signede dag, skabtes et hovedværk blandt danske bogillustrationer. Det store billede Englen rører vandet i Bethesda dam, 1888, viser et dramatisk under, udført efter at hans hustru blev helbredt i Rom. I 1890 malede S. Kristus fører røveren i Paradiset, tænkt som altertavle til Mandø Kirke. Det monumentale, dramatiske kæmpebillede Kristus i de dødes rige, 1891-94, vakte ved sin visionære, næsten symbolistiske form megen debat i samtiden. Med disse værker skabtes grundlaget for udsmykningen af Viborg Domkirke. I somrene 1874 og 1875 havde S. arbejdet på F.C. Lunds udsmykning i kirken, og det fik vidtgående betydning, at han da fik kontakt til biskop J. Swane og arkitekt H.B. Storck, som arbejdede med genopførelsen af kirken. Storck og S. udførte i fællesskab et akvareludkast med motiver fra Det gamle testamente til udsmykning af nordre midtskibs væg over rundbuerne, men først da A. Jerndorff i 1890 afslog at give sig i lag med udsmykningen, blev S. opfordret til at påtage sig opgaven. Fra 1895-97 udarbejdede S. sammen med Storck et udkast, hvor hvert motiv er anbragt på den tiltænkte plads i domkirken. Programmet for udsmykningen blev til i samarbejde med biskop Swane. Den begynder på vestvæggen i det nordre sideskib med Adam, der giver dyrene navne, og slutter i apsis med Den velsignende Kristus, omgivet af de saliges skare. Motiverne fra Det gamle testamente er anbragt om sideskibenes vinduer og over midtskibets triforier således, at de symbolsk binder kirkerummet sammen. I tværskib og kor ses motiver fra Det ny testamente. Trods brug af mange hjælpere er udsmykningen resultatet af en mands værk, da S.' overordnede stil er grundlag for helhedsvirkningen. Det er en folkelig billedbibel i Grundtvigsk ånd. Motivisk er S. inspireret af antikken, oldkristen kunst, renæssance og dansk guldalder, mens modellerne til figurerne er fra S.' egen omgangskreds. I 1911 blev der efter S.' udkast opsat 8 lysbærende bronzeengle i skibet med forbillede i den græske statue Vognstyreren i Delfi, i vestgavlen indsattes en glasmosaik med syngende engle, og i 1912-13 blev et nyt træloft i midtskibet bemalet med motiver fra Kristi barndom og profeterne. Udsmykningen af Viborg Domkirke er en af de største opgaver, en dansk kunstner har fået, og den blev til i et forbilledligt samarbejde med trofaste hjælpere, hvor Niels Larsen Stevns indtog førstepladsen. Trods kritik står udsmykningen i dag som et absolut hovedværk i dansk kunst. Ved siden af de store religiøse opgaver fortsatte S. med at male verdslige motiver, bl.a. folkeviser, som han udførte både i gobeliner og som bogillustrationer. S. må betragtes som en hovedskikkelse blandt de kunstnere, som omkring århundredskiftet skabte en dekorativ stil på danske forudsætninger.

Uddannelse

I malerlære hos C.C.A. Weber, svend 1874; forb. til Kunstakad. af faderen P.C.S.; Kunstakad. Kbh. 1871-76; Bonnats sk., Paris dec. 1880- feb. 1881.

Rejser og udlandsophold

Sommeroph. i Halland 1879-1900; Paris dec. 1880-maj 1881, 1889; Tyskland 1882, 1884, 1896; Italien 1882-84, 1886-87, 1900, 1904; Grækenland 1884, 1896; Norge 1890 (hos Erik Werenskiold), 1891, 1893, 1894 (hos Chr. Skredsvig); Java 1907-08; senere talrige oph. i Italien.

Stillinger og hverv

Svend hos C.C.A. Weber på F.C. Lunds udsmykn. i Viborg Domk. 1874-75; vikar for K. Zahrtmann 1888-89; prof. i dek.kunst ved Kunstakad. Kbh. 1909-21, dir. for Kunstakad. Kbh. 1920-24; medl. af best. for Radeerforen.; for Thorvaldsens Mus. 1913-31.

Stipendier og udmærkelser

Sødrings Pr. 1879; Akad. 1886, 1916-17; bronzemed., Paris 1889; Aarsmed. 1892; Hielmstierne-Rosencrone 1893; Raben-Levetzau 1893; sølvmed., Paris 1900; Düsseldorf Akad. st. guldmed. 1909; Thorvaldsens Med. 1923; Grand Prix, Paris 1925; æresborger i Viborg 1926; Tessins guldmed., det svenske Kunstakad. 1928.

Udstillinger

Charl. Forår 1878-1890, 1892, 1895, 1898, 1901, 1904; Dec. udst., Charl.borg 1882, 1885; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; verdensudst., Paris 1889, 1900, 1925; Moderne da. Kunst, Kunstforen. Kbh. 1890; Den frie Udst. 1891- 1905, 1907-16, 1918-34, 1946; Konst och industriutst., Sth. 1897; Raadhusudst., Kbh. 1901; KE 1904, 1910; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Civita d'Antino Udst., Kunstforen., Kbh. 1908, 1989; Landsudst., Århus 1909; Glaspalast, München 1909, 1913; Den baltiske Udst., Malmö 1914; Nyere da. kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; L'art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; bien., Venezia 1932; Da. kunstnerslægter, Charl.borg 1952; Da. Kunst 1855-85, Kunstforen. Kbh., 1975; Da. Kunst 1885-1915, smst., 1976; J.F. Willumsen og Den frie Udst. første år, Willumsens Mus. 1982; Mødested Paris-atelier Bonnat, Randers Kunstmus. 1983; 3 generationer Skovgaard i Halland, Skovgaard Mus. m.fl. 1983; Viborg Domk. i 900 år, Viborg Stiftsmus., 1986; Jub.udst. 1937-87, Skovgaard Mus. 1987; Keramisk kunst, Brandts Klædefabr. 1991; Niels Skovgaard og Grækenland, Skovgaard Mus. 1997. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1888, 1895, 1897-98, 1905, 1916, 1923; Den frie Udst. bygn. 1926 (retrosp.); Hirschsprung 1926 (Viborg Domk.), 1930, 1935, 1941; Rådhussalen, Viborg, 1951; Charl.borg 1956; Den frie Udst. bygn. 1957; Skovgaard Mus. 1977.

Værker

Landskab ved Præstø (1874); Sommerlandskab (1877, Stat. Mus. for Kunst); September eftermiddag på en eng, bygevejr (Sødrings pr. 1879); Forårsfåreklipning på Lolland, gråvejr (1878, Storstrøms Kunstmus., 1881, Hirschsprung); Børn, der bringer mad til skovarbejderen (ca. 1882, Hirschsprung); Søndag eftermiddag ved kirken i Civita d'Antino (1883, Skovgaard Mus.); Torveplads i Sora (1883, Ordrupgaard); Parthenon (1884, smst.); Pladsen uden for Albergo del Liri ved Sora (1884, Aarhus Kunstmus.); En hyrdedreng med sine får ved Civita d'Antino (1886, Stat. Mus. for Kunst); Solskin i sovekammeret (1886, Skovgaard Mus.); Englen rører vandet i Bethesda dam (1887-88, Nasjonalgal., Oslo); Kristus fører røveren ind i paradiset (opr. altertavle til Mandø K., 1890, Hirschsprung); Fire birketræer, Halland (1890, smst.); Pennina spotter Hanna (1890/92, Skovgaard Mus.); Udenfor Dagsås Kirke i Halland (Aarsmed. 1892); Kristus i de dødes rige (1891-94, Stat. Mus. for Kunst); Marked i Sora 1893 (smst.); I dagligstuen (1893, Hirschsprung); Ulver og Vænelil (1898, Skovgaard Mus., gobelin i Kunstindustrimus.); Slangen frister Eva (1902, Skovgaard Mus.); Marie får mad (1906, Stat. Mus. for Kunst); Rismarkerne tilberedes, Java (1908, Ordrupgaard); Gråvejr ved stranden, Pomlenakke nær Corselitze (1911, Skovgaard Mus.); Slangen sagde til kvinden (1911, Nat.mus., Sth.); Teglværk ved Hejls (1915, Fyns Kunstmus.); Ridderen i hjorteham (1918, Bornholms Kunstmus.); Den gode hyrde (1925, Stat. Mus. for Kunst); Ponte Vecchio i Verona (1928, Skovgaard Mus.). Altertavler: Den gode hyrde (1893, Vester Hæsinge K., Nasjonalgal. Oslo, Waldemarsudde, Sth. 1895); Fodtvætningen (1907, Holstebro Valgmenighedsk.); Den gode hyrde (1909, Bethania K., Gørlev); Julenat (1910, Skagen K., 1913, Ubberup Valgmenighedsk.); Maria Magdalene salver Kristi fødder (1911, Vor Frelsers K., Ejby, Odense); Kristus prædiker i en synagoge (1915, Herning K.). Udsmykningen i Viborg Domkirke: S.m. Niels Larsen Stevns, Johan Mielche, Rud. Petersen, Arne Lofthus, Viggo Madsen, Th. Bindesbøll m.fl.: Fresker med motiver fra Det gamle og Det ny testamente i sideskibe, tværskib, kor, hovedskibets loft (1897- 1906, udk., Kobberstiksaml., kartoner, Hirschsprung, Skovgaard Mus.; senere flyttet: Det store gæstebud, beskadiget, nedt., overf. til Stat. Mus. for Kunst, fra 1963 altervæg i Christiansk., Klaksvig, gentaget i Viborg 1913); endv. 3 glasmosaikruder i koret (1906); glasmosaikrude i vestvæg (1907); 8 lysbærende engle (bronze, 1911). Mosaikker: 4 tympana, Immanuelsk., Fr.berg (1895-1901); Eva med slangen (1912, Skovgaard Mus.); apsis i Lund Domk. (1921-27, s.m. bl.a. Agnete Varming, Elof Risebye og Hugo Gehlin); skitse til apsismosaik i Ribe Domk. (1932, s.m. Agnete Varming, Skovgaard Mus.). Glasmalerier: Esajas K., Kbh. (1914); Vallekilde Korsk. (1918-20); Kingosk., Odense (1924). Rumudsmykninger: Fresko: Apostelk., Kbh. (1912); S. Bendts K., Ringsted (1919); Hvirring K. (1919); 2 bryllupssale i Kbh. Rådhus med folkevisemotiver (fra 1926, fuldf. af Elof Risebye, J.Th. Skovgaard, V. Madsen og H. Hempel); Tårnby K. (1931-33, fuldf. af J.Th. S. og Hjalte S.); Paradismotiver (stukloft og mal., 1915-18, havesalen, Havreholm). Gobeliner: Ulver og Vænelil (1914, Kunstindustrimus.); 6 folkevisemotiver, Dronn. Modtagelsesvær., Chr.borg (5 malede forarb., 1920-27, Kunstindustrimus.); Jomfru i Fugleham (Thorvaldsens Med. 1923, den store bryllupssal, Kbh. Rådhus). Skulptur: Bjørnespringvandet (bronze, 1900-01, opr. konk.proj. til Højbro Pl. 1889, nu Kbh. Rådhus gård, s.m. Th. Bindesbøll); Dragespringvandet (bronze, opr. konk.proj. til Højbro Pl. 1889, s.m. samme); kumme med drageunger (1904, midtgruppe med tyr og drage 1923, opr. omgivet af granitkumme, nu i Brønshøj). Forlæg for minde- og gravsten: (S.m. Niels Larsen Stevns, J.Th. Skovgaard og Jenö Meister): Mindesten for Ernst Trier (1898, Vallekilde Højsk.); Schouw-Skovgaardske gravsted (Ass. Kgrd., Kbh.); Viggo Pedersens gravsted (Hillerød Kgrd.); Mindesten for Ludvig Schrøder og hustru i Skibelund Krat (1910). Keramik: Noah driver dyrene ind i arken (krukke, glaseret brændt ler, 1886, Stat. Mus. for Kunst); Skt. Mikaels kamp mod dragen (fad med relief, 1888, Kunstindustrimus.); Eva med slangen (fad med relief, 1888). Bogillustrationer: N.F.S. Grundtvig: Den signede dag, hft. 3, 1886; Holger Drachmann: Troldtøj (1889-90, s.m. Th. Bindesbøll og A. Jerndorff, Nasjonalgal., Oslo); Thomas Laub og Axel Olrik (udg.): Da. Folkeviser (1903, s.m. Th. Bindesbøll); Da. Sagn og Eventyr fra Folkemunde, 1918 (s.m. bl.a. Niels S.); F. Ohrt (udg.): Udv. sønderjyske Folkesagn, 1919 (s.m. Niels S.); N.F.S. Grundtvig: Digte, 1933; samme: Salmer og Digte (indledn. af N. Larsen Stevns), 1933. Skriftlige arbejder: Om billederne i Viborg Domkirke, i: Tidsskr...., udg. af H. Begtrup, III, 1907, 199-214; J.S.' billeder i Viborg Domk., i: Arbejdets Hist. 1915 (s.m. Georg Saxild); Niels Larsen Stevns og hans gode gerninger i Viborg, i: Tilskueren 1916, I, 312-18.

Litteratur

Karl Madsen i: Tidsskr. for Kunstindustri, 1887, 82f; 1888, 147f; samme i: Ill. Tid., 1891-92, 621-26; Johannes Vedel: i Højskolebl., 1894, 941-48; Karl Madsen i: Tilskueren, 1895, 312-18; V. Koch i: Arch., 1898-99, 61-69; A. Clemmensen i: Tidsskr. for Kunstindustri, 1899, 118-21; Jul. Lange: Udv. Skrifter, 1, 1900, 252-58; Georg Saxild i: Tilskueren, 1906, 941-65; Vilh. Wanscher i: Da. Tidsskr., 1906, 291-99; Joh. Mielche i: Gads da. Mag., 1906-07, 1, 21-29; Friedrich Deneken i: Zeitschr. für. bild. Kunst, N.F., XIX, 1907-08, 145-54; K. Konstantin-Hansen i: Højskolebl. 1908, 1699-1716; E. Goldschmidt i: Ord och bild, 1909, 83-99; Karl Madsen og M. Mackeprang: Viborg Domk., 1909; Johs. Krag i: Gads da. Mag. 1908- 09, 421-25; 1910-11, 421-28; Kristoffer Sinding-Larsen i: Kunst og Kultur 1912-13, 234- 50; V. Wanscher i: Die Kunst XIV, 1913, 181-90; Kunstmus. Aarsskr., 1914, 155-58 (Den store Nadver); Georg Saxild i: J.S.' Dek. af Viborg Domk., 1915, 1-20, 37-96; Sigurd Müller: Bibelske Billeder af J.S., 1916; L. Swane i: Tilskueren, 1916, 1359-79; Th. Oppermann: J.S.' billeder i Viborg Domk., 1917; Karl Madsen: P.C. Skovgaard og hans sønner, 1918; F. Hendriksen (udg.): Kristian Zahrtmann, en mindebog, 1919; Jens Thiis: Samlede Afhandl. om nord. Kunst, 1920, 99-124; N. Lützhøft i: Skønvirke, 1924, 52-60; 1926, 168-70; Holger Begtrup i: Højskolebl., 1926, 1497-1516; P. Hertz: i Ord och bild, 1926, 673-94; Carl V. Petersen i: Nord. tidsskr., 1926, 553-63; N. Larsen Stevns i: Da. Udsyn, VII, 1927, 181-93; H.S. Hendriksen i: Bogvennen, 1927, 1-42; Arne Lofthus i: Kunst og Kultur, 1927, 29-40; L. Swane i: Kunstbl., 1927, 73-79 (Ribe Domk.); H. Andersson i: Studier i konstvetensk. tillägn. Ewert Wrangel, Lund 1928, 215-32; Holger Jerrild i: Gads da. Mag., 1929, 572-81 (interv.); Karl Madsen i: Artes, 1933, 157-64 (Karl Madsen), 169-200 (J.S.), 225-74 (V. Wanscher); L. Swane i: Tilskueren, I, 1933, 273-83; Karl Madsen i: Kunstmus. Aarsskr., 1933-34, 1-5; Carl V. Petersen i: Nord. Kalender, 1934, 137-52; P. Skovgaard i: Samleren 1935, 145-51; Elise Konstantin-Hansen: Samliv med da. Kunst, 1937; S. Schultz i: Da. i Paris II, 1938; N. Petersen i: Bogvennen 1938, 23-64; Jan Zibrandtsen i: Tidsskr. for Konstvetenskap, 1939, 99-110; Nils Gehlin i: Samme, 111-30; Agnete Varming i: Artes, 1940, 207-16; Laur. Nielsen: Den da. Bog, 1941; F. Lunn i: Fra Holbæk Amt, 1943, 5-24; Svend Rindholt: J.S. Paradisbilleder på Havreholm, 1943; Aksel Rode i: Bogvennen 1945, 209-36; J. Swane, P. Skovgaard (udg.): J.S.' breve til biskop Jørgen Swane og bispinde Magdalene Swane 1875-1910, 1946; J.Th. Skovgaard i: Min Far, 1948; P. Skovgaard: Viborg Domk., 1957; Henning Høirup i: Viborg Stifts Årb. 1958, 22-34; H. Ditzel: En kunstner i svøb, 1971; samme i: Mus. i Viborg, II, 1971, 64-69; M. Gelfer-Jørgensen: Da. kunsthåndv. fra 1850 til vor tid, 1982; M. Thomsen: Kunsten og folkehøjsk., 1982; F. Terman Frederiksen i: Mødested Paris, atelier Bonnat, Randers Kunstmus. 1983; E.H. Brünniche i: Cras XLIII, 1985, 16-21; N. Dahlmann Olsen i: Architectura 8, 1986, 113-19; Jens Vellev: J.S.' fresco-mal. i Viborg Domk., 1987; Th. Bullinger: Kat., Jub.udst. 1937-87, Skovgaard Mus. 1987; Bente Scavenius i: Kunstværkets krav, 1990, 149-59; M. Ertberg i: Cras LVII, 1990, 2, 5-20; L. Seisbøll: Kat., Keramisk kunst, 1991, 17, 20-24; N. Dahlmann Olsen i: Fra Viborg Amt, 1992, 19-32; U. Kjær og P. Grinder- Hansen: Immanuelsk., 1993; N. Dahlmann Olsen i: Viborg Stifts Årb., 1994, 84; H. Wivel i: Nord. tidsskr. 1995, 3, 205-16; Jens Peter Munk i: Billedkunst, 2, juni 1996; Flemming Friborg i: Da. skulptur i 125 år, 1996. Breve, skitsebøger (Skovgaard Mus., Viborg; Det kgl. Bibl.; Hirschsprung.).