La Cour, Janus (1837 - 1909)

Janus la Cour

Timgaard ved Ringkøbing, 05-09-1837 - Odder, 13-10-1909, maler

Uddannelse:

Gennemgik realklasse i Aarhus Latinsk.; privatundervisn. i tegn. hos dyrmaler E. Høegh-Guldberg, Århus 1850-53; til Kbh. for at blive ark. efter 1853; gik en tid hos F.C. Kiærschou; tegnede hos W. Marstrand fra jan. 1854; Kunstakad. Kbh. 1857, modelsk. 1859, deltog i undervisn. om vinteren til 1864.

Rejser og udlandsophold:

Paris 1865; Pyrenæerne over Marseille og Nice til Italien 1865-67; Schweiz og Italien 1868-70, 1874, 1897-98, 1902; Schweiz 1905; Rom og Tivoli 1908.

Stipendier og udmærkelser:

Neuhausens Pr. 1861; Akad. 1865-66, 1868; Udst.med. 1871; Ancker 1897; medl.

af Kunstakad. Kbh. 1872; titulær prof. 1888; medl. af Kunstakad., Sth. 1883; bronzemed. Paris 1900.

Udstillinger (Bl.a.):

Charl. Forår 1855, 1857-63, 1865-68, 1871-79, 1881, 1883-86, 1888-89, 1891-93, 1895-97, 1900-01, 1903-04, 1906-07, 1910; Nord. Kunstudst., Kbh.

1872, 1883, 1888; Erste internat. Kunstausst., Wien 1882; verdensudst., Chicago 1893, Paris 1900; Nord. Kunst-Ausst., Lübeck 1895; Foren. for nat.

Kunst 1901, 1926, 1928 (mindeudst.), 1960; Raadhusudst., Kbh. 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907.

Biografi:

Janus la Cour tegnede allerede som 7-8-årig landskaber. I København kom han gennem N.L. Høyen i forbindelse med P.C. Skovgaard, som fik stor betydning for hans landskabsopfattelse og den måde, hvorpå han opbyggede et billede fra studien til det færdige resultat. Han kan da også betragtes som den, der videreførte Skovgaards idylliske natursyn. I sine kompositioner søgte la Cour harmonien og den vegetative, stille stemning frem for naturkræfternes rasen. Penselbehandlingen er tilsvarende glat, og i hans valørmaleri var der en tendens til, at koloritten kommer til at mangle fylde. La Cour dyrkede den rene naturidyl uden figurstaffage. Fra rejserne hentede han forfinede indtryk. Især bør hans arbejder fra bl.a. Nemisøen og Villa d'Este i Tivoli samt fra Alperne og Bayern fremhæves. Det elegiske element, som er stemningsbærende i de fleste af la Cours billeder, er inspireret af de store klassiske landskabsmalere som S. van Ruysdael, H. van Swanevelt og Claude Lorrain. Selv i de solbeskinnede italienske motiver bevarer han en kølighed i skildringen, som når han fremhæver løvmassernes sølvskær og det blikstille vands spejleffekter. Omkring 1878 fik la Cours palet en rigere tone under indflydelse af fransk kunst, især C. Corots stemningsmaleri. Han vendte dog efterhånden atter tilbage til den gamle malemåde, der i al sin soberhed var en sidste, afdæmpet reverens til guldaldermaleriet. Det konservative element i hans kunst hænger i nogen grad sammen med, at han med sin enspændernatur undgik enhver kontakt med andre kunstnere, især i de sidste 25 år af sit liv, og dermed også isolerede sig fra de nye kunststrømninger. La Cour boede

1861-84 hos familien Skovgaard i København, men flyttede derefter tilbage til Jylland og slog sig ned i omegnen af Århus. Når han ikke var på rejse i Schweiz eller Italien, malede han landskaber i egnen omkring Århus. Her skildrede han gang på gang de flade vige og de skovklædte, stejle skrænter.

Også den jyske lynghede tiltrak sig hans opmærksomhed som kunstnerisk motiv.