Om kunstneren
Andet navn: Caroline Emilie Mundt
Sorø, 22-08-1842 - Frederiksberg, 25-10-1922, maler
Køn: kvinde
Nationalitet: dansk
Virksom: Danmark
Uddannelse:
Vilh. Kyhns tegnesk. for kvinder; ca. 2 mdr. hos Jørgen Roed; studier i München 1875-76; studier i Paris, bl.a. på Acad. Colorossi (Raphaël Collin og Gustave Courtois) 1882-84.
Rejser og udlandsophold:
München 1875-76; Paris og Bretagne 1882-84; Paris 1891; Italien, Schweiz 1912.
Stipendier og udmærkelser:
Akad. 1890-1891, 1895.
Udstillinger:
Charl. Forår 1878-1923; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Kvindernes Udst. 1895; De drogo till Paris, Liljevalchs, Sth. 1988. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1891, 1913 (s.m. Marie Luplau).
Biografi:
Emilie Mundt søgte i 1875 forgæves optagelse på Kunstakademiet. Efter Elisabeth Jerichau-Baumanns råd rejste hun derfor, sammen med Marie Luplau, til München for at studere. Her var det muligt at tegne efter levende model, ligesom der var et frugtbart, skandinavisk kunstnermiljø. Efter hjemkomsten åbnede hun og Marie Luplau en tegne- og maleskole for kvinder, som var med til at præge en stor del af periodens kvindelige, danske malere. Under det senere studieophold i Paris var det navnlig salonmaleriet, og især værker af Jules Breton og Jules Bastien Lepage, der optog Mundt Deres gengivelser af fattigfolks liv inspirerede hende til en række varmhjertede skildringer af asylbørns liv, bl.a. Fra asylet i Istedgade. Emnekredsen gjorde hende kendt og populær, og børn forblev livet igennem hendes foretrukne modeller. Blandt figurbillederne er tillige et antal gruppebilleder af selskabelige sammenkomster, ofte skildret ved aftenlys. Et hovedværk er Efter hjemkomsten. Mundt malede tillige landskaber, både fra Bretagne, Danmark og Italien. Hun var ofte, sammen med Marie Luplau, på besøg i Varde præstegård, og der kendes adskillige lokale motiver fra hendes hånd, bl.a. Parti af Smedegade. Tegningerne har ofte børn som motiv, hertil kommer en del landskaber og bondeinteriører. Særligt de tidlige arbejder viser Mundts medfødte talent for i lette, udtryksfulde streger at skildre barnet eller landskabet. Her spores en påvirkning fra Jørgen Roed og Vilhelm Kyhn, som svinder bort efter kendskabet til den franske salonkunst. Mundt arbejdede aktivt for at skaffe kvinder adgang til Kunstakademiet og var medvirkende til, at det i 1888 lykkedes at få kvindeskolen oprettet. Da Kvindelige Kunstneres Samfund blev stiftet i 1916, var hun blandt de første medlemmer.
Solgte værker