Hansen, Peter (1868-1928)

Fåborg, 13-05-1868 - Fåborg, 06-10-1928, maler

Virksom: Paris, Rom, Italien, Holland, Belgien, Danmark

Uddannelse:

Præliminæreksamen, Kbh. 1883; Teknisk Skole, Kbh. (H. Grønvold); malerlære hos faderen i Fåborg; Kunstnernes Studieskole 1884, Zahrtmann dec. 1885-90, periodevis 1891-96; Croquisskolen i Holckenhus foråret 1909.

Stipendier og udmærkelser:

Medalje, Chicago 1893; Akad. 1899; Mention Honorable, Paris 1900; Bielke 1902; Stoltenberg 1903; Raben-Levetzau 1909; æresborger i Fåborg 1928.

Rejser og udlandsophold:

Holland 1892; Rom, Olevano 1899; Napoli, Pompei, Civita d'Antino 1903-05; Holland, Belgien, Paris 1909; Italien, bl.a. Pompei 1913-14; Civita d'Antino, Rom 1919-21; Rom 1927-28.

Udstillinger (bl.a.):

Kleis' Høstudst., Kbh. 1882; Charl. Forår 1889-97; Kleis, Kbh. 1892; verdensudst., Chicago 1893; Den frie Udst. 1894-1913, 1925-29 (mindeudst.); Kunstnernes Studiesk. Udst. 1896; verdensudst., Paris 1900; 1989; Glaspalast, München 1909; Works by Modern Da. Artists, Public Art Gal., Brighton 1912; Den baltiske Udst., Malmö 1914; Nyere da. Kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; Da. målarkonst, Helsingfors 1928; L'art da., Jeu de Paume, Paris 1928;

Biografi:

Peter Hansen blev varigt præget af Zahrtmanns frie syn på maleriet. Som Johannes Larsen og Fritz Syberg var han blandt dennes første elever, og der opstod et kammeratskab mellem de 3, som kom til at danne kernen i Fynboerne.

Hansen og hans barndomshjem i Fåborg blev et samlingspunkt for Fynboerne, som blev opfattet som kontroversielle på grund af deres farver, teknik og motiver, der af nogle kritikere ansås for landlige og pågående. Hansens produktion viser fra starten en veludviklet fornemmelse for form og en fin koloristisk sans. Billederne beskriver den virkelighed, Hansen var omgivet af. Hans landskaber har høj horisont, udbredte kornmarker og dybdeskabende hegn eller er bakkede under en skyet sommerhimmel, f.eks. Bølgende rug (1894), der i farve og komposition er inspireret af Van Gogh, hvis billeder var udstillet i København i 1893. Mennesker indgår i de fleste landskabsbilleder, der ofte er i slægt med naturalismens genrebilleder, mens andre er præget af den franske impressionisme, som Hansen havde kunnet se på udstillinger i København sidst i 1880’erne. Hans lys- og farvesyn blev fra omkring 1896 påvirket af Th. Philipsens malemåde. Fra 1905 boede Hansen med sin familie om vinteren i København på Vesterbro, hvor han især malede kvarteret omkring Enghave Plads. Hansens åbenhed over for nye strømninger i kunsten afspejles i disse billeder bl.a. som bevægelse, intensivering af lyset og farven med gul, orange, rød, violet og en kølig blå som karaktergivende farver. Billederne veksler mellem en stram komposition og skitsepræget uhøjtidelighed i skildringen af spadserende med barnevogne, legende børn, avislæsere foran ophængsskabe, mænd med søndagsbajerne og tidens tekniske fremskridt: De gule sporvogne, som Hansen hurtigt inddrog i sin motivkreds. Hansen var socialt bevidst, men ikke socialrealist som vennen Jens Birkholm, og han malede uden indignation. Italiensopholdene bibragte Hansen nye emner som fremmede landskaber, folkeliv m.m., men selv om motiverne svarer til ældre danske maleres, er gengivelsen ny på grund af den frie komposition og dristige farveholdning. Hansens figurbilleder er usentimentale og ligefremme, portrætterne er bedst når modellerne er familie og venner, eller når de er udført som studier, f.eks. skitserne til monumentalmaleriet Faaborg Museums Indvielse (1910-12), der vel nok er Hansens mest ambitiøse værk.