Lis Zwick var fra 1960'erne hovedkvinde i et kunstnerkollektiv anført af brødrene Asger Jorn og Jørgen Nash, som skabte gården og kunstnerkolonien Drakabygget i Skåne.
Her boede Lis Zwick med sin mand, Jørgen Nash, hvor hun udfoldede sine kreative evner og var med i kunstneriske happenings.
De blev gift i 1969 og var gift frem til Jørgen Nashs død i 2004.
I 1960'erne og 70'erne var Lis Zwick en central del af kulturoprøret, og med udgangspunkt fra Drakabygget skabte hun værker præget af den ekspressive, abstrakte stil med brug af hele farvepaletten.
Stærke farver og fabelagtige væsner går igen i hendes værker.
Lis Zwick er særligt kendt for sine emaljemalerier. Sammen med Jørgen Nash udsmykkede hun eksempelvis i 1985 Københavns Hovedbanegård med den 22 meter lange emaljefrise "Der er en aldrig afsluttet sang".
Hun var en produktiv kunstner, og hun arbejdede bedst, når hun mødte tekniske udfordringer i malerierne, har auktionshuset Bruun Rasmussen blandt andet skrevet om hende.
Kærligheden mellem Lis Zwick og Jørgen Nash opstod, da de mødte hinanden helt tilfældigt på Strøget i København, imens Nash var i færd med at udsmykke et plankeværk.
Efter mødet drog Lis Zwick til Sydsverige, flyttede ind på Drakabygget og giftede sig med Nash. Drakabygget, der også er kendt som Frihedens Værksted, har i årenes løb haft flere hundrede kunstnere tilknyttet.
Solgte værker