Kunstneren Hans Tyrrestrup, født 1944
Landskabet og figurer er ofte et centralt motiv i Hans Tyrrestrups farvemættede malerier. Tyrrestrup har rod i Vestjylland - her er han født og her maler han mange af sine billeder.
Hans værker ses på Esbjerg Rådhus, Esbjerg Musikkonservatorium, Hotel Britannia m.m. - samt på omslaget til Esbjerg i malerkunst og farver af Tage Sørenen!
Vilde forblæste landskaber med personer indgår derfor ofte i kunstnerens motivverden, der dog ikke er begrænset til hjemlige himmelstrøg. Utallige ophold i udlandet, blandt andet Frankrig, Italien, Israel og Finland har bragt nye motiver ind i hans billeder.
Uddannelse Autodidakt maler, cand. mag. i litteraturhistorie.
Debuterede som kunstner i 1966. Han har udstillet i adskillige forbindelser i ind- og udland.
Kunstskribent Ole Lindboe udtaler om en af Hans Tyrrestrups udstillinger: ”Det er ikke spor tilfældigt, at maleren Hans Tyrrestrup også skriver digte. Det hele hænger sammen, det er som om Hans Tyrrestrup maler farvedigte, de flyver smukt, som efter de smukkeste noder. Et sted i fantasiens store land står der med garanti et orkester og bruger hans malerier som nodeark - sådan må det logisk være."
Er repræsenteret på Esbjerg kunstmuseum; Køge Skitsesamling; Viborg stiftsamling, Frederikshavn kunstmuseum; Kunstmuseets Tistrup; Fanø kunstmuseum; Varde Museum; Frederiks Bastion; The Danish Cultural inst., Edinburgh; BrasSketch Collection, Sharjah Arts Museum; De Forenede Arabiske Emirater; Cesis Museum, Letland; Carlow Art Collection, Irland.
Udsmykninger Hans Tyrrestrup har lavet flere store udsmykninger, heriblandt Esbjerg Musikkonservatoriums store koncertsal, Århus Universitet, Erhversministeriet, Københavns Kultur Fond, samt ambassader og konsulater i Washington, Kairo, Hanoi, Helsinki, Jeriko, Kampala, La Paz, New Delhi, Paris og St.Petersburg.
Solgte værker