Schleisner, C. A. (1810 - 1882)

Christian Andreas Schleisner
Kongens Lyngby, 02-11-1810 - København, 13-07-1882, maler

Uddannelse:
Kunstakad. Kbh. 1823, modelsk. 1828-33, lille sølvmed. 1831, st. sølvmed. 1833; konk. forgæves om lille guldmed. 1835, 1837, 1839; elev af J.L. Lund og C.A. Jensen.

Rejser og udlandsophold:
München 1841-42; Paris 1855; Holland, Tyrol (?); Italien 1866.

Stipendier og udmærkelser:
Akad. 1841-42, agreeret ved Akad. 1847, medl. 1852; titulær prof. 1858; Ancker 1866.

st.kom. ved Charl.borg til 1863.

Udstillinger:
Charl. Forår 1832-34, 1836-41, 1843-47, 1849-51, 1853-56, 1859, 1861-71, 1873, 1876, 1878-83; Udst. Kbh. Univ. 1843; verdensudst., London 1862; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882; Theaterudst., Kbh. 1898; Raadhusudst., Kbh. 1901.

Biografi:
C.A. Schleisner søgte i Akademiårene at uddanne sig til historiemaler, men valgte efter flere afviste konkurrencearbejder at koncentrere sig om genremaleriet samt i mindre omfang portrættet. De tidlige genrebilleder var hovedsagelig muntre scener fra bylivet med klar adresse til såvel hollandsk 1600-tals kunst som beslægtede billedtyper i det samtidige tyske maleri. Formodentlig tilskyndet af sin tyskorienterede lærer ved Kunstakademiet, J.L. Lund, sluttede SCHLEISSNER sig 1841 til den danske kunstnerkoloni i München, hvor det toneangivende tyske genremaleri i høj grad kom til at bestemme karakteren af SCHLEISSNER genrebilleder. Især med hensyn til valget af pointerede anekdoter med komiske, til tider lavkomiske, og sentimentalt- rørende indhold, der fortrinsvis udspilles blandt håndværkere og småhandlende i arbejdssituationer og optrin eller på værtshuse. For N.L. Høyen var SCHLEISSNER et skræmmebillede på den uheldige indflydelse fra udenlandsk kunst, og SCHLEISSNER tilhørte som J. Friedlænder, N. Simonsen og D. Monies den internationalt orienterede, men ikke særligt indflydelsesrige, opposition til Høyenianerne, der kendes under navnet Europæerne. SCHLEISSNER søgte imidlertid at efterkomme kunstinstitutionens forventninger til nationale motiver og udførte bl.a. en række bondelivsskildringer og enkeltfigursportrætter af især unge bondepiger. Kunsthistorien har været ublid i sin vurdering af SCHLEISSNER I sin iver for at imødekomme en hastigt voksende efterspørgsel udførte han en mængde småredigerede versioner af de mest populære motiver. Kunstnere som SCHLEISSNER, Friedlænder, Monies, men også Dalsgaard, Exner og Sonne udførte et stort antal anekdotiske genrebilleder, der ikke påkalder sig særlig kunstnerisk interesse, men i stedet som parallel til den accellererende underholdningsindustri indskriver sig som væsentlige bidrag til dansk populærkulturs tidlige historie. Sideløbende med genremaleriet blev SCHLEISSNER fra begyndelsen af 1850erne tildelt en række altertavleopgaver. Især synes hans variationer over et af periodens hyppigst forekommende religiøse motiver, Kristus i Gethsemane, at have været populære. Det sentimentalt-rørende kombineres her med en kunstnerisk idealitetssøgen, der er forankret i en fra J.L. Lund formidlet tysk romantisk idealisme, som prægede en stor del af samtidens religiøse malerkunst.