Rasmussen, I.E.C. (1841-1893)

Iens Erik Carl Rasmussen
Ærøskøbing, 31-08-1841 - Atlanterhavet, 01-10-1893, maler
Køn: mand
Nationalitet: dansk
Virksom: Danmark

Uddannelse:
I hosekræmmerlære i Kbh., udlært 1861; tegnede hos arkivar Hans J. Holm vinteren 1859-60; malede hos J.O. Frisch vinteren 1860-61; Teknologisk Instituts aftenskole 1861-62; forberedt til Kunstakademiet. af C.V. Nielsen; Kunstakademiet Kbh. jan. 1862-april 1866; sideløbende undervist af C.F. Aagaard.

Rejser og udlandsophold:
Skotland 1861; Grønland 1870; Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Østrig og Tyskland 1872-73; England, Paris, Palæstina 1878; Grønland 1893.

Stipendier og udmærkelser:
Akad. 1865, 1867, 1872; Raben-Levetzau 1891.

Udstillinger:
Charl. Forår 1863-72, 1874-85, 1887-88, 1890-93; verdensudst., Wien 1873, Paris 1878, Chicago 1893; The Maritime Picture Gal., London 1875; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882; Nord. Kunstudst. Kbh. 1883, 1888; Raadhusudst., Kbh. 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Grønlandsudst., Nikolaj, Kbh. 1921; Da. Lægeportrætter, Kbh. 1922. Separatudstillinger: Navigationssk., Marstal 1991; Svendborg Amts Kunstforen., 1993 (mindeudst.). Auktioner: 17.6.1878; 21.10.1889; dødsbo: 12.2.1894; 12.3.1894; 6.4.1923.

Biografi:
I.E.C. Rasmussen er af et internationalt publikum kendt som den første Grønlandsmaler, for andre er han marinemaleren med forkærlighed for de sydfynske kystlandskaber. At Rasmussen også formåede at skildre det åbne hav, viste han i sine tidligste søstykker, som han udførte som skibsdreng på sin første sørejse i 1861. I 1870 kom Rasmussen til Grønland, hvor han blev i næsten et år. Her skildrede han grønlændernes daglige tilværelse i den arktiske natur med en realisme og en indføling, der var banebrydende i 1870erne. En omkommet grønlænder bæres hjem er den første skildring af dødens nærvær i nyere dansk malerkunst. Mange skitser fra Grønlandsrejsen blev gennem årene omsat til oliebilleder, der blev udstillet i Paris og London, og mange blev solgt til England. Sine iagttagelser af den grønlandske natur brugte Rasmussen i en række billeder fra Grønlands historie, der spænder fra Erik den Rødes ankomst til Gustav Holms konebådsekspedition til Østgrønland i 1884. Også fra sin store Europarejse i 1872-73 hjembragte Rasmussen søstykker og kystlandskaber, især fra Italien. Rasmussen var dybt religiøs, og hans bibelske fremstillinger er tydeligt præget af Carl Bloch, der havde atelier i samme bygning som Rasmussen I 1880 flyttede Rasmussen tilbage til fødeøen Ærø, og familien slog sig ned i Marstal, hvis lave huse og toppede brosten blev nye motiver sammen med øboernes bådfart mellem øerne i arbejde og fest. De mange forskellige skibstyper er gengivet med stor sikkerhed og teknisk kunnen. Den naturalistiske malers mange folkelivs- og personskildringer spænder fra genrebilleder til portrætter, hvilke sidste dog ofte er sært stive og langagtige i tegningen. Til trods for Rasmussens tilsyneladende usvækkede fascination af de lysfyldte kyster, følte han sig isoleret og udbrændt som kunstner. For at få nye kræfter rejste han derfor i 1893 atter til Grønland, hvorfra han med et tilfredsstillende udbytte påbegyndte hjemrejsen med briggen Peru. Under arbejdet ved staffeliet på agterdækket forsvandt Rasmussen og blev trods en omfattende eftersøgning ikke fundet. Som skildrer af Grønlands folkeliv og natur inspirerede Rasmussen geologen og tegneren Andreas Kornerup samt malerne A. Riis Carstensen og Emanuel A. Petersen. Cape Rasmussen, en lokalitet på Antarktis, navngivet 1898 af en belgisk Sydpolsekspedition, er sandsynligvis opkaldt efter Rasmussen.