Mørk Mønsted, Peder (1859 -1941)

Døbenavn: Peder Mørk Mønsted
Balle Mølle ved Grenå, 10-12-1859 - Fredensborg, 20-06-1941, maler
Nationalitet: dansk
Virksom:Danmark

Uddannelse:
Som dreng elev på arveprins Ferdinands håndværks- og tegnesk., Århus; undervisn. af landskabsmaler Andreas Fritz; Kunstakad. Kbh. (J.F. Vermehren, J. Exner, N. Simonsen) okt. 1875-jan. 1879; kort tid elev på P.S. Krøyers malersk.; elev af W.A. Bouguereau i Paris 4 måneder vinteren 1882- 83.

Rejser og udlandsophold:
Italien (Capri) og Schweiz 1882; Paris vinteren 1882-83; Algeriet og Schweiz 1889; Middelhavet med korvetten Skt. Thomas 1892 med oph. i Grækenland og Egypten; senere hyppige rejser i Europa.

Udstillinger:
Dec.udst., Kbh. 1874; Charl. Forår 1879-88, 1890-94, 1896-97, 1900-02, 1912, 1914-41; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882, 1921, 1930, 1932-35, 1937, 1942; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; verdensudst., Paris 1889; Kleis Kunsthdl., Kbh. 1892; Internat. Kunstausst., Glaspalast, München 1892; Nord. Kunst- Ausst., Lübeck 1895; Raadhusudst., Kbh. 1901; Foren. for nat. Kunst, 1913, 1923-25, 1927, 1929-30, 1933-34, 1937-38, 1942, 1959-60; KE 1922, 1931; Da. Lægeportrætter, Kbh. 1922; deltog i flere internat. udst., bl.a. på Salonen i Paris og Glaspalast i München; Søllerød Billeder, Søllerød Rådhus 1974. Separatudstillinger: Winkel & Magnussen 1905 (s.m. Tony Müller); Charl.borg 1909, 1919; Aarhus Kunstforen. 1928; atelierudst. 1921, 1923-24, 1926-27, 1930-36. Auktioner: Charl.borg 7.2.1887, 11.2.1889, 4.3.1895; Casino, Kbh. 28.10.1901; Kunstbygn., Århus 17.11.1925; Høybergs Auk., Kbh. 29.9.1937; Winkel & Magnussen 30.11.1941 (dødsbo).

Biografi:
Peder Mønsted stiftede på Kunstakademiet i København bekendtskab med senromantikkens detaljerealistiske genre- og landskabsmaleri, først og fremmest gennem lærerne J.F. Vermehren og J. Exner. Men Mønsted valgte, som så mange andre kunstnere i samme generation, at forlade Akademiet til fordel for P.S. Krøyers malerskole og sidenhen et ophold i Paris. Mønsted opsøgte en af tidens mest populære malere, W.A. Bouguereau, og fik i dennes atelier uddybet sit kendskab til den internationale akademiske naturalisme, som dominerede på de store europæiske udstillinger, og som kendetegnes af en virtuos, skitsepræget penselteknik, der anvendtes på et traditionelt landskabs- eller genremotiv, som regel uden den store fornemmelse og differentierede redegørelse for motivernes forskelligartede lys- og farvekarakteristika. Mønsted udviklede gradvist denne virtuose naturalisme, der hurtigt sikrede ham det brede publikums anerkendelse, og efter århundredskiftet og frem til sin død fremstod han som en af de mest populære landskabsmalere og absolut blandt de mest velhavende. Den store succes var i høj grad en konsekvens af Mønsteds evne til at udvikle en række skematiske landskabstyper, som hver især kunne repræsentere indbegrebet af et norsk, italiensk eller som oftest dansk landskab. I motiver, bygget op omkring stille vand, træ og skov, specialiserede han sig i at skildre sollyset mellem trækroner og underskovens netværk af stammer og grene, vandløbets spejlinger af skov og himmel, samt snetunge vinterlandskaber med forårsfornemmelser, ofte det hele i samme billede. I det omfang Mønsted inkluderede figurer i sine billeder, blev de hovedsageligt anvendt som staffage med henblik på at understrege motivets idylliske karakter, og kun sjældent fik figurerne og det anekdotiske element en så fremtrædende rolle som i traditionelle genrebilleder. Mønsted var uhyre produktiv for at tilfredsstille den store efterspørgsel. Den kunstneriske værdi af de senere værker er derfor begrænset, båret af for meget kalkuleret effekt og behagesyge for at imødekomme publikums æstetiske og dannelsesmæssige forventninger. Men deres store omfang har skygget for de få udmærkede værker, som Mønsted især udførte før århundredskiftet. De uprætentiøse skitser fra de tidlige rejseår, bl.a. fra Grækenland, Nordafrika og Italien, og flere danske landskabsbilleder i de efterfølgende 10-15 år vidner om en mere nuanceret naturiagttagelse og større fornemmelse for skiftende lys- og farveforhold, end de senere værker lader ane. Er Mønsted kun repræsenteret på danske museer med ganske få værker, så er han til gengæld næsten fast inventar på kunstauktionerne, især efter betydelige prisstigninger i 1980erne. Man vil her kunne overbevise sig om årsagerne til ikke alene Mønsteds popularitet, men også om baggrunden for kunstinstitutionens mere afvisende holdning.