Mols, N.P. (1859-1921)

Grumstrup, 27-03-1859 - København, 25-10-1921, maler

Nationalitet: dansk

Virksom:Danmark

Uddannelse:

Malerlære i Århus; Tekn. Sk., smst.; Kunstakad. Kbh. sept. 1880, modelsk. okt. 1882-april 1884.

Rejser og udlandsophold:

Holland, Belgien, Frankrig 1889; Italien april-okt. 1890; udlandsrejse 1907.

Stipendier og udmærkelser:

Akad. 1885, 1887, 1889-90; Hielmstierne-Rosencrone 1886; sølvmed., Paris 1889; Raben-Levetzau 1893; med., Chicago 1893; Antwerpen 1894; Aarsmed. 1 1893, 2 (Eckersberg Med.) 1894; Neuhausens Pr. 1895; bronzemed., Paris 1900; Ancker 1907; med., München 1913.

Stillinger og hverv:

Medl. af Akad. Plenarforsaml. 1894; Charl.borg Udst. censurkom. 1894-96, 1912-14; Akad.rådet 1907-17; Den baltiske udst. jury 1914.

Udstillinger:

Decemberudst., Kbh. 1883; Charl. Forår 1884-1922; KE 1908- 09; Nord. Kunstudst., Kbh. 1888; verdensudst., Paris 1889, 1900, Chicago 1893; En Saml. moderne da. Kunst, Kunstforen., Kbh. 1890; Internat. Kunstausst., Berlin 1891; Expo. Universelle, Antwerpen 1894; The Glasgow School Artists of Denm., Chicago 1895; Nord. Kunstausst., Lübeck 1895; bien., Venezia 1895; Raadhusudst., Kbh. 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Civita d'Antino, Kunstforen., Kbh. 1908; Landsudst., Århus 1909; Internat. Kunstausst., München 1909, 1913; Espo. internaz., Rom 1911; Den baltiske udst., Malmö 1914; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1921, 1942; Foren. for nat. Kunst 1926; Da. Kunststævne, Forum, Kbh. 1929; Hvad Forum udelod, Charl.borg 1931; Nordjysk Kunststævne, Ålborg 1933; Da. Kunstnerslægter, Charl.borg 1952; Jyll. i da. Malerkunst, Århus 1956; Charl.udst. gennem 100 år, Charl.borg 1957; Charl.udst. kunstnerportrætter, smst. 1977. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1889 (s.m. L.A. Ring), 1893; Foren. for nat. Kunst 1908, 1959.

Biografi:

N.P. Mols tilhørte den generation af landskabs- og figurmalere, som også talte L.A. Ring og H.A. Brendekilde, der for alvor brød med de foregående årtiers til tider unuancerede skildring af livet på landet. Fra hovedstadens og borgerskabets distancerende, forædlende og idylliserende bestræbelser flyttedes opmærksomheden over på mere virkelighedsnære fremstillinger af landbefolkningens livsvilkår. Såvel Mols som Ring og Brendekilde stammede fra fattige kår og skildrede en befolkning og et miljø, de var fortrolige med, uden de ideologiske, dannelsesmæssige og æstetiske filtre, som var bestemmende for forgængernes folkelivsmaleri. Fattigdom, det slidsomme arbejde, sygdom og død blev skildret usentimentalt, men i redigeret form, udvalgt, fortolket og kunstnerisk bearbejdet. I sit gennembrudsværk Roeoptagning fra 1886 arbejdede Mols med en motivafskæring, beskuerinddragelse og detaljerealisme, der i en dansk sammenhæng blev introduceret af Carl Bloch, men iscenesættelsen hos Mols er anvendt til at opfylde realistiske og ikke idealistiske intentioner. I stedet for Samson i trædemøllen fremstillede Mols bondens uophørlige og møjsommelige arbejde, men det var med en alvor og værdighed, der løfter det monumentale motiv fra det individuelle til det almene, til et udsagn om naturforbundethed og sammenhæng mellem menneske, dyr og landskab. Mols etablerede sig først og fremmest som dyremaler og var ikke upåvirket af de store forgængere J.Th. Lundbye og Th. Philipsen, men han placerede sig især, som sin jævnaldrende kollega Mols Therkildsen, i forlængelse af en fransk tradition for monumentale kreaturbilleder, som de især kendes fra den lidt ældre samtidige franske kunstner Rosa Bonheur. Mols’ foretrukne motiver var kreaturer og de fra opvæksten velkendte midtjyske landskaber, men han har også udført flere vestkystmotiver med fiskere og redningsbåde samt en række portrætter. Koloristisk bevægede han sig sjældent bort fra en enstonet stemningsformidlende gråvejrspalet, bortset fra enkelte fortrinsvis senere solskinsbilleder.