Herschend, Oscar (1853-1891)

Herschendsgave, 06-01-1853 - Herschendsgave, 26-01-1891, maler

Uddannelse:

Udd. murer; Kunstakad. Kbh., alm. forbered.kl. som bygn.elev, okt. 1870, fortsatte som maler, forlod Akad. okt. 1874.

Rejser og udlandsophold:

Göteborg og Uddevalla.

Udstillinger:

Charl. Forår 1880-86, 1888; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882; Nord.

Kunstudst., Kbh. 1883, 1888. Auktioner: Kbh. 24.11.1885; Charl.borg 13.10.1888; Hotel Phoenix 1.4.1890.

Biografi:

Oscar Herschends virksomhed som maler blev kortvarig og er endnu kun sparsomt oplyst. Han var en af de malere, som i 1870erne søgte ny inspiration i de mindre kendte egne af Danmark. Han lærte sig at mestre skildringen af de øde, træløse klitlandskaber, der er så forskellige som vel muligt fra landskabskunstens traditionelle motiver, de sjællandske og østjyske bøgeskove. Hans foretrukne egne var Blåvandshuk, Skagen og det nærliggende Råbjerg. Herschend har især arbejdet med gråvejrshimlen, og hans landskaber ejer en umiddelbar friskhed, sålænge de beholder skitsens form.

Derimod gør en vis usikkerhed sig gældende i hans komponerede udstillingsbilleder, hvor motiverne gentages i nye kombinationer, og landskabet iklædes staffage. Af auktionskatalogerne fremgår, at han bl.a.

også har malet ved Silkeborg, Skanderborg, Seis Hede, Pårup Hede, Kerteminde, Fredensborg, Asnæs og Refsnæs, foruden i Göteborgs omegn og Uddevalla, så han må have rejst ganske meget. I foråret 1886 var det hans hensigt at rejse til Paris i længere tid for at uddanne sig, men det synes ikke at være lykkedes

Solgte værker