Christensen, Godfred (1845-1928)

Godfred Christensen

København, 23-07-1845 - København, 15-11-1928, maler

Nationalitet: dansk

Virksom: Danmark

Uddannelse:

Elev af landskabsmaleren F.C. Kiærskou; samt. Tekn. Sk., Kbh.; opt.

Kunstakad. Kbh. sept. 1860; forlod modelsk. forår 1867.

Rejser og udlandsophold:

Paris (kort ophold), Schweiz og Lübeck, 1869; Tyskland, Italien (Rom og omegn, Napoli, Capri) 1873-75; Paris, Schweiz 1876; Paris og Pyrenæerne 1878; senere rejser til Tyskland, Schweiz og Frankrig (Paris).

Stipendier og udmærkelser:

Akad. 1870, 1873-74.

Neuhausens Pr. 1865, 1871; Sødrings Pr. 1869; medl. af Akad. 1881; titulær prof. 1888; medl. af det svenske Akad. 1897; æresmedl. af Kunstnerforen. af 18. Nov.

Udstillinger (bl.a.):

Charl. Forår 1862-73, 1875-84, 1886-98, 1900-01, 1903-29; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872, 1883, 1888; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882, 1921, 1924, 1926, 1942; Raadhusudst., Kbh. 1901; KE 1908-09, 1913; Landsudst., Århus 1909; Foren. for Nat. Kunst 1926; Hvad Forum udelod, Kbh. 1931; Kunstakad.

Jub.udst., Charl.borg 1954; Jyll. i da. malerkunst, Charl.borg 1956; Vejle malere fra fortid til nutid, Vejle 1978; Danm. og Tyskland, modstandere og naboer, Stat. Mus. for Kunst 1981; Mødested Paris, Atelier Bonnat, Randers Kunstmus. 1983. I udlandet: Verdensudst. Paris 1878; 1. Internat.

Kunst-Ausst., Wien 1882; Internat. Kunstausst., Berlin 1891; Konst- och industriutst., Sth. 1897; Works by Da. Artists, London 1907; Den baltiske udst., Malmö 1914; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; Kungl. Akad., Sth.

1935. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1894, 1902, 1904, 1905; Winkel & Magnussen, Kbh. april 1902.

Biografi:

Godfred Christensen besad et malertalent, som viste sig allerede i de tidligste ungdomsår. Det blev gennem hele hans liv viet naturstudiet, landskabet. Han opsamlede meget tidligt betydningen af nybrud inden for fransk kunst, en påvirkning det tog ham lang tid at bearbejde. Han var oplært i den ældre danske landskabstraditions kompositionsmønstre og farveholdninger (dansk guldalder) og studerede derfor altid naturen på nært hold. Studierne omsattes til karakteristiske kompositioner, som f. eks.

Fritstående bøge i sommertiden. Her fremstår forgrund mellemgrund og baggrund i klart markerede partier. I mødet med den jyske natur frigjordes hans maleriske evner i en lang række pragtfulde studier med romantiske stemninger. Han arbejdede både med kompositioner med lav horisont og vidt udsyn og skovinteriører, hvor motivet omkranser beskueren og lukker for udsynet, Forår i Charlottenlund. Karakteristisk er også hans kompositioner, hvor træer i underskoven står på en stærkt hældende skrænt. I disse værker mærkes Christensens arbejde med at gengive farve og lysvirkninger, og billederne mister præg af romantisk stemning og bliver naturalistisk registrerende. Det var en tendens, som bearbejdedes i årene efter mødet med fransk maleri ved Parisrejsen 1869, hvor han formentlig har set værker både af Delacroix og af malere i Fontainebleauskolens kreds. Muligvis var han ikke umiddelbart begejstret for disse malerier, men de synes alligevel at have gjort et betydeligt indtryk. Christensen omsatte udenlandske påvirkninger, men langsomt. Dog er der næppe tvivl om at han, som en af de første herhjemme, forstod betydningen af den franske kunstudvikling.

Paradoksalt nok blev det i Rom og ved arbejdet i Roms omegn og mødet med udenlandske kunstnere, især den belgisk-franske maler Xavier de Monthier og italieneren Enrico Nardini, at det sete langsomt omsattes til praksis.

Christensens deltagelse i "Huleakademiet" i Vilhelm Kyhns atelier i 1860erne og mest intenst i 1870erne skal heller ikke underkendes. Her samledes en lang række af de yngre malere, som kom til at repræsentere bindeledet mellem det romantiske og det naturalistiske landskabsmaleri i Danmark. I 1878 fornyede Christensen bekendtskabet med fransk kunst og var på dette tidspunkt en erfaren kunstner, der dog allerede med billedet Fra Herlufsholm demonstrerede, hvorledes de nye tendenser kunne omsættes i dansk malerisk tradition. Christensen er et eksempel på, hvor lang tid det kan tage at ændre et formsprog. Det kræver både indsigt og et intenst arbejde med den maleriske form. Hans sikre instinkt for de nye tendenser gjorde ham til bindeled mellem det 19. og 20. århundrede.