Brendekilde, 07-04-1857 - Jyllinge, 30-03-1942, maler
Nationalitet: dansk
Virkested: Danmark
Uddannelse:
Stenhuggersvend (Odense); dimitt. af O.A. Hermansen; opt. Kunstakad. Kbh., alm. forb.kl. okt. kvartal 1877, modelsk. april kvartal 1879, afgang som modellerer marts 1881.
Rejser og udlandsophold:
Tyskland, Frankrig, Schweiz, Italien, Egypten og Syrien 1889- 90; Tyskland, Italien 1894-95; Italien 1908-09 og 1922-23.
Stipendier og udmærkelser:
Akad. 1886, 1889, 1890; Raben-Levetzau 1892; Hielmstierne- Rosencrone 1892; Ancker 1894; Bronzemed. Paris 1889; Aarsmed. 1 1892, 2 1893; med. Chicago 1893; Eibeschütz' Pr. 1896.
Udstillinger (bl.a.):
Dec.udst. 1882 (debut som maler); Charl. Forår 1883-94, 1896-1926, 1929-37, 1940; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; verdensudst., Paris 1889, Chicago 1893; München 1891; Raadhusudst., Kbh. 1901; Da. Painters, London, Guildhall, 1907; KE 1908; Landsudst., Århus 1909.
Biografi:
H.A. Brendekilde var uddannet modellerer, men gik straks over til at blive maler.
Han hørte til de ret få danske kunstnere af sin generation, der tog ved lære af den franske realismes sociale aspekt.
Som akademikammeraten L.A. Ring kom han fra landsbymiljøet, der lige fra de tidlige år blev en vigtig motivkreds for begge malere.
Fra det nydelige landskabsbillede gik Brendekilde efterhånden mere i retning af genrebilledet med en stærkt understreget pointe. Debutarbejdet
Fra landsbyen 1882 viser f.eks. en bonde, som skal afsted til Amerika og nu må tage afsked med kæresten og moderen.
Åbenheden for de franske bonderealister som Millet og Bastien-Lepage ses bl.a. i billedet Udslidt 1889, hvor en bonde er faldet om på marken, mens hans kone råber om hjælp.
Fra den tyske maler F. von Uhde modtog Brendekilde inspiration til sit social-religiøse maleri, f.eks. af den unge tømmermand, der som en anden Kristus prædiker for en måbende stenhugger og hans kone.
Især i sine tidlige værker udviste Brendekilde gode evner for den velovervejede komposition og den sarte, milde farve. Som socialrealist indtog han en central plads i dansk kunst.
Solgte værker