Wiig Hansen, Svend (1922-1997)

Svend Wiig Hansen
Weilbach oplysninger
Genealogi
Wiig Hansen, Svend, 1922-1997, billedhugger, maler, grafiker og tegner. *20.12.1922 i Møgeltønder, ?15.3.1997 i Helsingør, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Togbetjent, senere togfører ved DSB Frederik Christian H. og Sigrid Wiig. ~8.12.1964 i Fredensborg med maleren, keramikeren Leila Sallyman, *21.7.1928 i Berlin, datter af dr.med. Solman Hussein Zade Ibragimouff og kunsthåndv. Ingeborg Sallyman, f. Pedersen.

Biografi
Svend Wiig Hansens første del af vej til kunsten var fuld af forhindringer. Han var længe i vildrede om sin fremtid, en karriere som cirkusklovn eller sanger foresvævede ham, men et tilfældigt job med at klargøre støbte klatreengle satte ham på sporet af billedkunsten, og i 1945 blev han, en ikke særlig flittig, elev på Kunstakademiet. Det blev forholdet til skulpturen, der formede hele hans kunstneriske udtryksmåde. I 1946 debuterede han med skulptur på KE, men nogle år efter gik han også i gang med maleriet, tegningen og grafikken. I 1952 rejste W.H. til Stockholm for at se en stor mexikansk udstilling, som gav ham en afgørende inspiration. 1950erne blev et vigtigt årti. Han behøvede ikke at vente på et folkeligt gennembrud, det fik han hovedkulds, da hans skulptur Moder Jord vakte landsdækkende pressestorm, mens den var udstillet foran Aarhus Rådhus. Skulpturen blev fjernet, men ikke fra folks bevidsthed. Flere af hans senere værker har vakt udbredt forargelse, men ingen som Moder Jord. Allerede året efter, i 1955, konsoliderede han sit navn, idet hans store maleri De søgende fik stor opmærksomhed. En vigtig hændelse i 10-året var rejsen til Grækenland i 1957, som resulterede i bogen Græsk inspiration. Efter hjemkomsten tog han initiativ til at stifte en lille grafisk udstillingsgruppe, som fik navnet Mennesket efter det motiv, man hovedsageligt ville beskæftige sig med. Ud over W.H. kom gruppen til at omfatte Palle Nielsen, Dan Sterup-Hansen, Erling Frederiksen, Henry Heerup, Reidar Magnus og Albert Mertz. Gruppen blev en beskeden, men vægtig faktor i de års kunstliv. Mod den kolde krigs dystre stemninger, og en fremherskende tendens til at bevæge kunsten ud i eksperimenter, manifesterede kunstnerne deres humanistiske standpunkt. I et interview fra tiden udtaler W.H.: "Det er en ulykkelig tid for mennesket. Fantasien, drømmen og troen er taget fra os". Perioden og holdningen blev grundlæggende for W.H. og hans kunst, der i disse år kan ligne et patosfyldt skrig på menneskeskærlighed. Med årene blev følelserne og meneskeskildringerne dog mere sammensatte. Det blev mindre påtrængende at sætte det ædle mod det onde og i højere grad naturligt at anskue mennesket i dets modsætningsfulde sammensathed. W.H. modtog ofte mulighederne for at manifestere sig som vældige udfordringer og udførte tit store værker til eller på stedet. I den danske pavillon på biennalen i Venezia 1964 fyldte han den store sals vægge med en kæmpemæssig tegning, og flere gange arbejdede han på sine udstillinger foran publikum. Hans største satsning i den sammenhæng var, da han i august 1974 malede over for publikum på de hvide lærreder, han havde sat op i hele Nikolajs parterregalleri. Seancen blev fotograferet af Gerard Franceschi, der året efter udgav en billedbog om den. Tillige blev der lavet en film. Som en slags sportsmand eller entertainer udfordrede W.H. sig selv med næsten overmægtige krav. En Påske tegnede han 500 tuschtegninger. Metoden var karakteristisk for ham, men det vil være en misforståelse at opfatte det som udtryk for egocentri, snarere som et ønske om at afprøve sin ydeevne til det yderste. I 1973 tog W.H. initiativ til en folkelig kunstundervisning i Fælledparken, og sammen med borgere i Brande lavede han i 1976 det kæmpemæssige Brandetæppe, i 1983 var han kunstlærer i Horsens Statsfængsel. I det nærmest enerådende menneskemotiv stod han i en indre kamp, hvor gode og onde kræfter stredes. I hans værker findes mange modsætningspar, først og fremmest det afgørende liv og død men også form og formløshed, orden og uorden, fylde og tomhed, opbygning og nedbrydning, kærlighed og had, alle de kontrastfyldte kræfter, som styrede hans liv og især i de yngre år prægede hans værk. Med noget, der kan opfattes som enten overstadighed eller dæmoni, skabte W.H. sine monumentale menneskeskildringer i maleri, skulptur, tegning og grafik. Trods voldsomheden er der alligevel "tale om et tøjlende element", sagde kunstnerkollegaen Palle Nielsen, og tilføjede: "Hvordan det end anskues ser jeg en bevidsthed, der, hvor stærk hengivelsen end kan synes, dog altid lader sig skimte i vekslende metaforer, forholdet til menneskeskikkelsen i et rum, der først og fremmest er billedets rum". W.H. kunne sit billedkunstneriske sprog, men modstod ikke fristelsen til at anspænde det til bristepunktet. Skønt det er det store generelle menneskesyn, der styrede ham, følte han sig nu og da kaldet til at give indsatsen en mere konkret adresse. Således udførte han et maleri til støtte for Christiania, en stor glascollage er bygget over Martin Luther Kingcitatet I have a Dream, og med det kæmpestore maleri Jorden græder bekendte han sin opfattelse af den globale trussel, som forureningen udgør. Disse og mange andre værker er vidnesbyrd om hans vilje til at være tilstede og til nytte i sin samtid. Men bag det mere konkrete var det stedse W.H.s dybe hensigt at skabe ud over nærværende tid, at tale tidløst og engageret om mennesket og det menneskelige.

Uddannelse
Kunstakad. Kbh., billedh.sk. (Johannes Bjerg og E. Utzon-Frank) 1946-50 med lange afbrydelser.

Rejser og udlandsophold
Frankrig; Italien (Det da. Akad. i Rom); Grækenland; Portugal; Polen; Mexico; Brasilien m.fl.

Stillinger og hverv
Censor for KE 1954-55, 1957-58, 1960-61, 1964, 1971, 1980; i best. for Den frie Udst. 1957-58; medstifter af grafik-gruppen Mennesket 1957; prof., Kunstakad. Kbh., billedh.sk. 1971-76; medl. af udv. for Herholdts legat fra 1971; i best. for legatet Albertina 1972-80; i repr.skabet for Stat. Kunstfond 1977- 81.

Stipendier og udmærkelser
C.C. Hall 1949; Akad. 1949, 1952-53; Bielke 1950; 2.pr., grafikudst., Lugano 1954; Kai Nielsen 1955; Storm Petersen 1955; æresdiplom,grafikbien. Krakow 1956; Ancker1956; Ole Haslund 1957; Villiam H. Michaelsen 1957; Tuborg- fondens kunstnerlegat 1959; Kaufmann 1959; Oluf Hartmann 1962;Stat. Kunstfond 1965, 1983; Eckersberg Med. 1968; Prins Eugen Med. 1976; J.V. Andersen 1977; Larsen Stevns 1982; Pacht 1985; Ole Haslund 1989; Carl Nielsen 1990; Carl Brummer 1990; æresmedl. af Akad. 1994; sølvmed. og ærestitlen Maestro, bien., São Paulo 1996.

Udstillinger
KE 1946, 1949; Charl. Forår 1950; Grønningen 1952; Decembristerne 1953-54; grafikudst., Lugano 1954; bien., Venezia 1954, 1964; Arte Nordica, Rom 1955; Guggenheim internat. Award, N.Y. 1955; grafikbien., Krakow 1956; Den frie Udst. 1957-59, 1961-62, 1964, 1966-67, 1970-72, 1974, 1976-78, 1980, 1982-84; Å-udst. 1959, 1962, 1965, 1977; Kunstverein Hannover 1967; bien., São Paulo 1967, 1972, 1984; The internat. Print Exhib., Baden-Baden 1981; Glaskunst, Sønderjyll. Kunstmus. 1982; Skulptur, Veksølund 1983-84, 1986-89, 1994; Scandinavia Today, N.Y. m.fl. 1983; FIAC, Paris 1984-86; Salon de Mai, Paris 1986-87; Østersøbien., Rostock 1987; Stadtmus. Düsseldorf 1989; Inferno, Stat. Mus. for Kunst 1993. Separatudstillinger: Noa Noa, Kbh. 1948 (s.m. bl.a. Eigil Wendt); Birchs Kunsthdl., Kbh. 1950 (s.m. Verner Sørensen, Eigil Wendt og Niels Østergaard); Aabenraa Kunstforen. 1955 (s.m. Sven Dalsgaard og Henry Heerup); Kunstnernes Hus, Oslo 1961 (s.m. Palle Nielsen og Dan Sterup-Hansen); Det da. Hus, Paris 1961; Esbjerg Kunstforen. 1965, 1976, 1978, 1989; Louisana 1972; Fund. Calouste Gulbenkian, Lissabon 1978; Nordjyll. Kunstmus. 1978 (retrosp.); Gal. Sct. Agnes, Roskilde 1980; Kobberstiksaml. 1980; Vejen Kunstmus. 1981, 1992; Herning Kunstmus. 1983; Nikolaj, Kbh. 1984; Glyptoteket 1985; Yorkshire Sculpture Park m.fl. 1986; Esbjerg Kunstmus. 1988; Aarhus Kunstmus. m.fl. 1989-90 (retrosp.); Kunstforen. Kbh. m.fl. 1991; Mus. Rufino Tamayo, Mexico City m.fl. 1994; Kastrupgaardsaml. m.fl. 1994-95; Nordens Hus, Reykjavík 1995; Det da. Kulturinst., Edinburgh 1996; bien., São Paulo, 1996.

Værker
Maleri: Kvindeportræt (1950, Vejle Kunstmus.); Den ensomme (1955, Herning Kunstmus.); Selvportræt (1955, smst.); De søgende (1955, Stat. Mus. for Kunst); Den lemlæstede (1958, Esbjerg Kunstmus.); Portræt (1959, Hjørring Kunstmus.); Ansigtet IV (1961, Nordjyll. Kunstmus.); Mennesker i forvandling II (del af serie, 1963, Sønderjyll. Kunstmus.); samme, III (som forannævnte, Louisiana); Mennesker i dæmonisk landskab (1966, Aarhus Kunstmus.); Lille dæmon (1972, Vejle Kunstmus.); Drengen og djævlen (ca. 1976, smst.); Jorden græder (1981, Stat. Mus. for Kunst); Natten mellem den 22. og 23. oktober 1982 (ca. 100 glasmal., 1982, Sønderjyll. Kunstmus.). Skulptur: Kvindeskitse (1948, Stat. Mus. for Kunst); Siddende kvinde (1950, Storstrøms Kunstmus.); Moder Jord (1953, Aarhus Kunstmus.); Mennesker på en strandbred (forslag til monumentalgruppe, 1954, smst.); Siddende kvinde (1957, Horsens Kunstmus. Lunden); Figurkomposition, torso (1957, Vejen Kunstmus.); Den næseløse (1958, Louisiana); Figur i bevægelse (1960, Sønderjyll. Kunstmus.); Liggende kvinde (1960, Herning Kunstmus.); I snorene (relief, ca. 1962, Randers Kunstmus.); Menneskedyr (1982, Glyptoteket); Dobbeltportræt (1982, smst.); Kærlighedsporten (gipsafstøbning af porten til Det kgl. Teater, 1987, Sønderjyll. Kunstmus.); I have a Dream (glasmal., 1988); De søgende (1990, Aarhus Kunstmus.); Kvinde der holder sig om benene (ca. 1991, Vestsjæll. Kunstmus.); Frugtbarhed (bronze, 1997, Espergærde Gymn.); endv. repr. i Bergens Billedgal.; Nasjonalgal., Oslo; grafik bl.a. i Kobberstiksaml.; Kastrupgaardsaml.; Sønderjyll. Kunstmus. Udsmykninger: Livsbølgen (mal., 1968-71, Tårnby Rådhus); Det sårede menneske (totaludsmykn., 1973-78, Kastrup K., Kbh.); Piet (træ-relief, 1976, Herning Centralsygehus); glas- og murmaleri (1982, DTU, Lundtofte); Kærlighedens port (bronzeport, 1988, Det kgl. Teater); Himmelrejsen (tegn. på metal, 1988, smst., kunstnerfoyeren); Et Himmeldigt (bronzefigurer på tag, 1988, Gladsaxe Teater); Oceania (bronceskulptur, 1992, Rådhuspl., Odense); Mennesker på en strandbred (1995, Esbjerg). Illustrationer: Henry Miller: Smilet ved stigens fod, 1963; Ole Sarvig (oversæt.): Troilus og Cressida, 1968; Jørgen Bruun Hansen: Dagens dans, 1970; Walt Whitman: Sangen om mig selv, 1972; Inger Christensen: Det malede værelse, 1976; Henry Miller: Venner for længe siden, 1977; Pablo Neruda: Tyve kærlighedsdigte, 1979; Ole Sarvig: Vejens mysterium, 1981. Scenografi: Troilus og Cressida, Det kgl. Teater 1969. Film: Plus minus nul, 1972 (kortfilm, s.m. Helge Ernst og Claus Loof). Skriftlige arbejder: Græsk inspiration, 1960; Til en ven, 1966; Romerske fantasier, 1968 (tillige med tekst af Bent Irve).

Litteratur
Helge Ernst i: Hvedekorn, 1, 1956, 18-23; Palle Nielsen i: Paletten, 2, 1963, 58f; Folke Edwards i: Samme; Bent Irve: S.W.H. Et udv. af billeder, 1969; Ark.tur, 1, 1972, 45-48 (Tårnby Rådhus); 4, 1974, 146-51 (Kastrup K.); Gerard Franceschi: S.W.H., 1975; Gynther Hansen i: Cras X, 1976, 45-48; samme i: Samme, XI, 1976, 107-12; kat., Fundaao Calouste Gulbenkian, 1978; Michael Wivel i: Gutenberghus Årsskr., 1982, 16-19; H.P. Jensen i: Herning Kunstmus. Bulletin, 1, 1985, 3f; Helge Krarup og Carl Nørrested: Eksperimentalfilm i Danm., 1986, 104f, 163; Jørn Otto Hansen i: Kunst og Mus., 1987, 61-67; Leila Krogh: Kunst i rummet, 1989, 31f, 37; kat., Aarhus Kunstmus. m.fl. 1989-90; Bent Irve: Gåde og udfordring, 1992; Gunnar Jespersen: Kunstnernes stemmer, 1993, 39-44; kat., Mus. Rufino Tamayo, Mexico 1994; kat., Kastrupgaardsaml. 1994-95. Film om S.W.H.s arbejde i Nikolaj, Kbh., 1974.