Tuxen, Lauritz (1853-1927)

København, 09-12-1853 - København, 21-11-1927

Virksom: USA, Island, Grækenland, Moskva, Grønland, Tyskland, England,

Italien, Paris, Spanien, Ægypten, Danmark, Storbritannien.

Uddannelse:

Kunstakad. Kbh. 1868-afg. dec. 1872; L. Bonnats Sk., Paris, dec. 1875-apr. 1876, maj 1877-okt. 1878.

Stipendier og udmærkelser:

Stoltenberg 1891-92; titulær prof. ved Kunstakad. Kbh. 1892; Årsmed. 1 1893; Eckersberg Med. 1894; med. verdensudst., Chicago 1893; München 1905.

Rejser og udlandsophold:

London, St. Malo, Bretagne 1875; Paris 1875-76 og 1877-78; Firenze, Rom 1879-80; England, Tyskland 1886, 1887; Egypten 1889; Palæstina 1891-92; Tyskland, Skt. Petersborg 1894; Moskva 1896; Spanien 1902; Grækenland, Egypten, Balkan 1913-14; USA 1918; Island, Grønland 1921; Californien 1924-25.

Udstillinger (bl.a.):

Charl. Forår 1874-1926; Juleudst., Kbh. 1874, 1883; Salonen, Paris 1878, 1884, 1886-88, 1892, 1904, 1907, 1910, 1913; Erste internat. Kunstausst., Wien 1882; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882, 1942; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; Internat. Kunstausst., Berlin 1891; Victorian Exhib., London 1892; verdensudst., Paris 1889, Chicago 1893; bien., Venezia 1895; Grosse Berliner Kunstaust., Berlin 1895, 1907; Nord. Kunstausst., Lübeck 1896; Victorian Era Exhib., London 1897; verdensudst., Paris 1900; Raadhusudst., Kbh. 1901; Victorian Gold Jub. Exhib., Sydney, Melbourne og Bendigo 1902; Internat. Kunstausst., Düsseldorf 1904; Kopiudst. af ældre udenl. mestre, Kbh. 1904; Internat. Kunstausst., München 1905, 1909; Works by Da. Painters, Guildhall London 1907; Skagens Kunstudst., Skagen m.fl. 1907-08; Landsudst., Århus 1909; Malende Kunstneres Sammenslutn., Kbh. 1911, 1915, 1919, 1923; Udst. af malede børneportrætter, Kbh. 1911; Espo. internat., Rom 1911; Modern Da. Artists, Brighton 1912; KE 1913; Da. Kunst, Vejle 1913; Sommerudst., Kbh., 1914; Århus Kunstbygn. Indvielsesudst. 1917; Martsudst. 1921; Apriludst. 1924-26; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; L'art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Da. Kunststævne i Forum, Kbh. 1929; Espo. internat., Barcelona 1929; Da. Kunstutst., Oslo 1931

Biografi:

L. Tuxens ønske var allerede fra barndommen at blive marinemaler, men lærerne på Kunstakademiet opmuntrede ham til at blive figurmaler. Efter sin læretid hos Léon Bonnat i Paris fik han sit gennembrud med Susanne i badet på Charlottenborgudstillingen i 1879 en gentagelse af billedet, han havde udstillet på Salonen i Paris året før. Kollegerne, med Kristian Zahrtmann i spidsen, opfordrede ham til at undervise dem i valeurmaleriets principper, grundlaget for den franske naturalisme. Kunstnernes Studieskoler begyndte således i et taglokale i Søkvæsthuset i 1879, men udvidedes ved P.S. Krøyers hjemkomst i 1882, hvor skolen samtidig fik statstilskud. Tuxens talent, koloristiske begavelse og gode pædagogiske evner havde anbragt ham i spidsen for sin generation. Det blev da også ham, valget faldt på, da en komité med brygger Carl Jacobsen som formand ønskede et maleri af den danske kongefamilie. Billedet skulle være en gave til København og hænge i det nye Rådhus. Det store gruppemaleri Christian IX og dronning Louise med familie i havesalen på Fredensborg, 1883, slog for alvor Tuxens navn fast som en særdeles kompetent figurmaler, der tillige skaffede ham international berømmelse. Det var kun de radikale kræfter i København, anført af kunstkritikeren Karl Madsen, som nedgjorde kongebilledet, mere på grund af motivet end de maleriske kvaliteter. Dronning Victoria bestilte hos Tuxen et lignende, men mindre, gruppeportræt med sig selv omgivet af sin familie påWindsor Castle i anledning af sit 50 års regeringsjubilæum i 1887. Tuxen blev fra da af Dronning Victorias hofmaler, hvilket betød, at han den næste snes år var på farten rundt i Europa for at male fyrsteportrætter. Af breve hjem til broderen, Emil Tuxen, fremgår det, at Tuxen, embedsmandssønnen, udførte sin pligt som figurmaler, men af hjertet havde ønsket at deltage med vennerne i det kunstneriske fremstød, som tog form på Skagen i løbet af 1880erne og 90erne. Tuxen giftede sig anden gang i 1901 med Frederikke Treschow fra Fritsøehus ved Larvik i Sydnorge. Noget af det første, ægteparret foretog sig, var at købe den gård i Vesterby på Skagen, som flere kunstnerpar havde lejet til sommerophold. Med Thorvald Jørgensen som arkitekt, omdannedes gården til en herskabelig bolig. Tuxen forstod, hvilken værdi de kunstneriske forhold i 1880erne og 90erne havde, og fik ideen til at stifte et museum for disse årtiers kunst. Skagens Museum blev stiftet i 1908, men der skulle gå 20 år, før det kunne indvies. I de forløbne år havde især Tuxen gjort et ihærdigt stykke arbejde for at skaffe de nødvendige økonomiske midler. Tuxen fortsatte med at male fyrstebilleder, men landskaber fra Jyllands pittoreske top blev hans foretrukne motiver. Som lærer var Tuxen højt skattet. Ifølge gamle elevers beretninger kunne han korrigere uden at tage lysten fra dem. Samtidig fulgte han fortsat med i tidens nye strømninger ved gentagne besøg i Paris. I 1911 malede han således et kubistisk maleri til F.L. Smidths 30- års jubilæum. Han ønskede dog ikke at folde sig ud som modernistisk maler, vel vidende, at han hørte til naturalismens epoke fra årtierne før århundredskiftet.