Locher, Carl (1851 - 1915)

Carl Ludvig Thilson Locher
Flensburg, 21-11-1851 - Skagen, 20-12-1915, maler, raderer
Nationalitet: dansk
Virksom:Danmark, Skagen

Uddannelse:
Første undervisn. i marinemaleri hos faderen; elev af Carl Baagøe; af Holger Drachmann et par måneder i 1872; dimitt. fra Tekn. Inst., Kbh.; Kunstakad. Kbh. 1872-74; elev af Carl Neumann; Léon Bonnats sk., Paris 1875-76, 1878-79; lærte raderkunst hos Hans Mayer, Berlin 1893-96.

Rejser og udlandsophold:
Skibstogter: Vestindien, hjem over London 1870-71; med fregatten Jylland til Madeira, Cherbourg, London, Antwerpen, Hamburg 1875; Færøerne og Island 1879-80, 1907 (kongerejsen); Grønland 1906; oph. på Skagen jævnligt fra 1872, fast bopæl fra 1910; Paris og Normandiet 1875-76, 1878-79, hjemrejse over Holland; bosat i Hornbæk 1880-89; i Kbh. 1890- 1910.

Stipendier og udmærkelser:
Konk. til Neuhausens Pr. 1875, 1877 uden held; Ancker 1886; Akad. 1887, 1893; Raben-Levetzau 1893; tit. prof. 1899; bronzemed., Paris 1889, 1900; Aarsmed. 1 1903; 2 (Eckersberg Med.) 1904.

Udstillinger:
1870, 1873-75, 1877-78, 1881-95, 1897-1901, 1903-15; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882, 1942; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; verdensudst., Paris 1889, 1900, Chicago 1893; Internat. Kunstausst., Berlin 1891; Nord. Kunst-Ausst., Lübeck 1895; Raadhusudst., Kbh. 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Landsudst., Århus 1909; Espo. Internaz., Rom 1911; Da. Kunststævne, Forum 1929; Nordjysk Kunststævne, Ålborg 1933; Sønderjysk Udst., Charl.borg 1937; Da. kunstnerslægter, Charl.borg 1952; Jyll. i da. malerkunst, Århus 1956; Skagensmalere, Da. Centralbibl., Flensborg 1977; Storm og stille, Orlogsmus., Valdemarsslot 1980; Fra Michael, Anna og Helga Anchers Saml., Skagen Rådhus og Kunstforen., Kbh. 1983; Künstlerkolonie, Altonaer Mus. 1989; Landschaft im Licht, Köln og Zürich 1990; Skagen, nord. saml.-sted, Nordens Hus, Reykjavík 1993. Separatudstillinger: Winkel & Magnussen, Kbh. 1904, 1910; Hans Frandsen, Kbh. 1919 (grafik); Århus 1920; Kunstforen., Kbh. 1942; Skagens Mus. 1955, 1983.

Biografi:
Carl Locher voksede op med interessen for skibe og fik sin første undervisning af faderen. Efter hans død førte Locher en kort tid hans virksomhed som skibsportrættør videre. Flere gange rejste Locher på langfart med flådens skibe. Togtet til Vestindien 1870-71 blev afgørende for hans senere motivvalg, idet han fik et indtryk af Atlanterhavets vælde, som aldrig forlod ham. Trods anden undervisning regnede Locher sig for elev af Holger Drachmann, hvis poetiske naturalisme til stadighed inspirerede Locher På Drachmanns foranledning tog han i 1872 til Skagen, hvor han fandt motiver og maleriske udfordringer, der stemte overens med hans temperament. Han var et af den voksende kunstnerkolonis tidligste medlemmer, og kammeratskabet og den gensidige udveksling af ideer og erfaringer med især Karl Madsen gav Locher den selvtillid og tro på egne kunstneriske virkemidler, som bragte ham videre. Studieophold i Paris 1875-76 og 1878-79 blev afgørende for Lochers maleriske udvikling. Undervisningen hos Léon Bonnat og indtryk af arbejder af ældre franske kunstnere som C. Corot og G. Courbet bevirkede, at Locher lod den pertentlige malemåde fare til fordel for den totale koloristiske virkning. Hans to første successer, Ageposten mellem Frederikshavn og Skagen, 1876, og Redningsbåden går ud, 1877, er begge Skagensmotiver og begge malet i Paris. Afstanden i tid og sted skabte den forenkling i udtrykket, som er begge billeders styrke. Julius Lange kaldte det "Erindringens Kunst". Siden hen gik redningsbåden ud mange gange fra Lochers atelier og var vel medvirkende til en nedvurdering af hans kunstneriske eftermæle. Lochers kunstneriske styrke er hans uovertrufne evne til at indfange vejrliget over havet og gengive det i alle dets skiftende farvetoner. Han optog tidligt indtryk af impressionisterne, især Claude Monet, og i sine bedste billeder som Stormvejr ved Højen, 1895, og Skagen Sønderstrand sidst i november efter solnedgang, 1905, nåede Locher en ærlighed og et kunstnerisk raffinement i skildringen, som er usædvanlig i dansk kunst. Både på Skagen og i Hornbæk knyttede Locher sig mere til fiskerne end til kunstnerne. Med fiskerne havde han havet til fælles, blandt kunstnerne var han en enspænder. Tilskyndet af Carl Bloch begyndte Locher i 1880erne at radere. På et statsstipendium studerede han raderkunst i Berlin 1893-96, men det professorat, der af Kultusministeriet var stillet ham i udsigt, blev opgivet. I stedet fik Locher statsstøtte til at oprette en privat raderskole, som blev søgt af bl.a. P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, Louis Moe og Peter Ilsted. Locher udførte omkring 60 raderinger med motiver fra hav og strand, enkelte meget store, og alle fri for den sentimentalitet, der ellers karakteriserer tidens raderkunst. Hans blade i vernis-mou- teknikken, udført efter 1897, blev i samtiden meget rost for deres skitseagtige friskhed og sikrede ham en udmærkelse på verdensudstillingen i Paris 1900.