Johansen, Viggo (1851 - 1935)

København, 03-01-1851 - København, 18-12-1935, maler

Uddannelse:

Dimitt. fra C.V. Nielsens Tegneinst.; Kunstakad. Kbh. 30.5.1868 (Jørgen Roed), forlod Akad. 1875 uden afg., efter fl. gange at have indst. sig til afg.prøve.

Rejser og udlandsophold:

Berlin, Dresden, Wien 1882; Paris, Holland 1885; Paris 1889; Italien 1898,

1904 og senere i 1920rne.

Stipendier og udmærkelser:

Akad. 1880, 1884, 1885, 1909, 1919-20; Thorvaldsens Med. 1886; Mention Honorable, Paris 1887; med. 2.kl., München 1889; guldmed., Paris 1889, 1900; guldmed. 2.kl., Berlin 1891-92; Raben-Levetzau 1892; Med., Chicago 1893; medl. af Kunstakad. i Sth. 1897; Ancker 1898; med. 1. kl., München 1909; Treschow 1914.

Udstillinger (bl.a.):

Charl. Forår 1876-99, 1901-06, 1908-10, 1912-14, 1916, 1918, 1920-22, 1926, 1928-29, 1933-36; Dec.udst., Charl.borg 1882; Salonen, Paris fra 1885; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882; Erste internat. Kunst-Ausst., Wien 1882; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; verdensudst., Paris 1889, Chicago 1893, Paris 1900; München 1889; En Saml. moderne da. Kunst, Kunstforen., Kbh.

1890; Internat. KunstAusst., Berlin 1891; The Glasgow School Artists of Denm., Chicago 1895; Nord. Kunst-Ausst., Lübeck 1895; Raadhusudst., Kbh.

1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Landsudst., Århus 1909; Glaspalast, München 1901, 1913; internat. udst., Budapest 1906-07; Den baltiske Udst., Malmö 1914; Da. Nat. Exhib., Brooklyn 1927; L'art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Da. målarkonst, Helsingfors 1928; Det da.

Kunststævne, Forum 1929; Da. Paintings, Sculpture, Applied Art, Toronto 1929; Den da. Kunstudst., Oslo 1931; bien., Venezia 1932.

Biografi:

Viggo Johansens tidligste billeder viste afhængighed af den ældre tradition i dansk kunst og var præget af bl.a. W. Marstrands, J. Roeds og F.

Vermehrens kunst. I begyndelsen af 1870erne malede han nogle somre i Hornbæk, hvorfra stammer nogle realistiske fremstillinger fra fiskermiljøet.

Tidligt viste han desuden interesse for ældre hollandsk kunst og dyrkede nature morte-fremstillingen som selvstændig genre, som det ses i f.eks.

Afskåret lammehoved på et fad, 1880. På den anden side ligger stemningen i f.eks. Konfirmationssøndag, Dragør, 1878, i forlængelse af en senromantisk tradition. 1875 besøgte han første gang Skagen, og 1880 giftede han sig med Anna Anchers kusine, Martha Møller. I 1870erne delte Johansen sin tid mellem København, Hornbæk, Dragør og Skagen. På Skagen var det især landskabet, der interesserede ham som maler, men også lokalbefolkningen malede og især tegnede han flittigt. Under et besøg i Paris 1885 stiftede han ved selvsyn bekendtskab med impressionismen. Han fattede således interesse for Claude Monet, hvis arbejder han så på en udstilling i Galerie Georges Petit, hvor også P.S. Krøyer og dennes lærer L. Bonnat udstillede. På Skagen blev Johansens palet lysere og penselføringen lettere, til dels under påvirkning fra de øvrige kunstnere i kolonien, men især på grund af de specielle lysforhold, som stedet frembød. I interiørbilledet Christian Bindslev er syg, 1889, er Johansen i den lysende kolorit umiskendeligt påvirket af Chr.

Krohg. Efter at han i 1890 havde bosat sig fast i København, blev hans foretrukne motiver efterhånden figurer i et interiør, ofte med hustruen og børnene som modeller. Denne emnekreds rendyrkede han, og han aflokkede den gennem årene overbevisende maleriske resultater. Hvor forskelligartet denne tematik kunne udformes, viser eksempler som Køkkeninteriør, kunstnerens hustru ordner blomster, 1884, Børnene vaskes, 1888 og Glade Jul, 1891.

Interiørbillederne Aftenselskab i kunstnerens hjem, 1899, og Mellem kunstnere, 1902-03, viser en mesterlig beherskelse af de stemningsmættede, afdæmpede belysningseffekter. I disse værker forløses i en intim og tvangfri komposition det psykologiske spil mellem de tilstedeværende personer, der alle er portrætter af Johansens vennekreds. Derimod var hans koloristiske eksperimenter under påvirkning af den franske impressionisme i det lange løb ikke altid lige vellykkede. Hans palet kunne let blive tung og kulørt i såvel landskaberne som i portrætterne.