Jensen, I.L. (1800-1856)

Anden navneform: Johan Laurentz Jensen

Gentofte, 08-03-1800 - København, 26-03-1856, maler

Nationalitet: dansk

Virksom: Danmark

Uddannelse:

Kunstakad. Kbh. 1814, fra gipssk. til modelsk. jan. 1817, lille sølvmed.

1817, st. sølvmed. 1818; samt. elev af C.W. Eckersberg i figurmaleri; elev

af blomstermaleren C.D. Fritzsch.

Rejser og udlandsophold:

Paris og Sèvres 1822-23; Sydfrankrig (Montpellier) og Italien (Rom, Sorento,

Napoli) 1833-35; Paris og Holland 1845; Paris 1855.

Stipendier og udmærkelser:

Fonden ad Usus Publicos 1821, 1823; agréeret ved Kunstakad. Kbh. 1824, medl.

1825; titulær prof. 1835.

Udstillinger (Bl.a.):

Charl. Forår 1818-22, 1824-33, 1835-56; Kunstakad. Sth. 1834, 1850, 1853;

Univ. Udst., Kbh. 1843; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; Raadhusudst., Kbh.

1901.

Biografi:

J.L. Jensens talent vakte opmærksomhed, mens han som ganske ung blev uddannet på Akademiet. En tid overvejede han portrætkunsten, men valgte så at specialisere sig i blomstermaleriet. Med støtte fra Akademiets præses, prins Christian Frederik, den senere Christian VIII, rejste han i 1822 via Hamburg og Holland til Paris, hvor han studerede hos de flamske brødre Gérard og Corneille van Spaendonck, som på den tid havde stor succes med deres blomsterstykker. På opfordring af sin velynder søgte han endvidere undervisning på porcelænsfabrikken i Sèvres, hvor han lærte at mestre det brogede overglasurmaleri og de særlige regler for blomstermaleri i det lille format. Efter hjemkomsten blev Jensen medlem af Kunstakademiet og desuden ansat som overmaler på Porcelainsfabrikken. Efter J.L. Camradt og C.D. Fritzsch skabte Jensen en fornyelse i dansk blomstermaleri og vandt stor popularitet. Til prinsesse Caroline og prins Ferdinand malede han således en større udsmykning af spisestuen i parrets nye hjem i Bernstorffs Palæ. Som staffelibilleder havde genren sine stilistiske konventioner i arv fra det nederlandske 1600tals maleri, som var blevet videreført og udviklet af franske kunstnere i 1700-tallet. Blomsterne var typisk arrangeret som en opsat buket i en vase, anbragt på en plade. En mørk, neutral baggrund, eventuelt udformet som en niche, tjente til at fremhæve blomsternes lysende farvepragt. Dertil kom blomsternes symbolik. Den foretrukne plante var rosen, ofte sammensat med en enkelt anden blomst som f.eks. lilje eller myrte, eller med en hel mængde andre forskellige arter. Jensen beherskede den fuldkomne naturgengivelse, og hans beundring for de ældre forbilleders dekorative kvaliteter ses gennem hele hans værk. Det fik betydning for ham, at der i 1843 blev erhvervet et maleri af Jan van Huysum til Den kongelige Malerisamling. Karakteristisk for Jensens arbejder er en rigdom af arter og farver, og hans særpræg ses vel nok bedst i farveholdningen. Jensen varierede de kendte opstillinger og malede også blomster liggende på en stenplade eller anbragt i en flettet kurv, eventuelt bundet i kranse. Han var blandt de malere, der arbejdede efter sjældne og kostbare planter i væksthusene ved Rosenborg, men han holdt mest af at arbejde på landet i Gentofte. Også vilde blomster og jordbær kunne indgå i hans malerier, ligesom sydens frugter, appelsin og ananas, var blandt hans yndede motiver. I 1840rne ses endvidere blomstrende grene med eksotiske fugle og andre former for nature morte, især fuglevildt. Han fik en vidtstrakt kundekreds, der spændte fra kongehuset og hoffet til borgerskabet. Desuden var flere kunstnere blandt hans beundrere. Jensen fik stor betydning gennem sit eksempel og den udstrakte undervisning, han gav i sit atelier. Blandt hans elever var en hel række kvindelige malere, bl.a. Louise af Hessen, Christian IXs senere dronning. I 1980erne fik