Christoffersen, Uffe (1947- )

Uffe Christoffersen 

"Hvorfor jeg maler tigre? Fordi de er smukke dyr. Fordi de bliver ved med at fascinere mig. Fordi de er hele verden. Fordi de stadig kan få mig til at male gode billeder. Men læg så lige til, at motivet dybest set er underordnet for enhver maler - hvad selve maleriet aldrig er. En god maler kan i princippet male et glas vand hele sit liv og vedblivende lave interessante billeder. Han selv forandrer sig jo, og lyset forandrer sig hele tiden. Derved vil han altid lave nye billeder. Og er han en rigtig god maler, er motivet totalt underordnet," siger Uffe Christoffersen. 

Magasinet KUNST besøgte maleren i den lille landsby Fontareches i Provence i Sydfrankrig. For seksten år siden flyttede han herned sammen med sin kone, Annette Hoff-Jessen, der også er maler. Bag ham lå allerede en lang karriere som maler, der kulminerede i de år, hvor han var medlem af kunstnergruppen Violet Sol, en gruppe, der var alles "darling" dengang i 1970'er og 1980'erne. Med i gruppen var bl.a. Niels Reumert, Gunnar Møller, Per Bågøe, Jørgen Teik Hansen, Jørgen Haugen Johansen - og altså Uffe Christoffersen.

Efter Violet Sol
Violet Sol var en fest, så længe det varede. Men da gruppen gik i opløsning i 1988, blev det svært for flere af gruppens medlemmer at finde deres eget fodslag igen.

"Jeg var imod, at vi stoppede. Men måtte på den anden side erkende, at vi måske havde haft vores tid. Alligevel følte jeg en rastløshed bagefter, som gjorde at jeg begyndte at revurdere, hvad jeg ville som maler. Langsomt begyndte den tanke at tage form, at jeg kunne flytte, så jeg og min kone tog til Sydfrankrig og begyndte at lede efter at sted at bo og  arbejde. Vi fandt stedet i en lille by, Fontareches, hvis oprindelse går helt tilbage til Romertiden. Her fandt vi en gammel ruin af et hus, som vi siden har istandsat og indrettet, så vi i dag har hver vores atelier og virkelig har plads til at udfolde os," fortæller Uffe Christoffersen.

Opholdet i Frankrig har i øvrigt betydet meget for hans maleri:
"Lyset er helt anderledes end i Danmark. Mere klart, mere skarpt, fordi solen står højere på himmelen. Når Mistralen - den stærke blæst, der går nedover landet - blæser, er det som om, den renser alt og gør landskabet mere skarpt. Vegetationen er også helt anderledes - eksempelvis fra de store vinmarker omkring os, og det præger igen farverne," siger kunstneren.

Dyremalere
Dyr har altid været et af malerkunstens mest slidstærke motiver. Tigre, løver, okser og ørne er blandt de mest yndede dyremotiver op gennem historien. I sig selv, men også som symboler. Herskere har eksempelvis været afbildet som løver eller ørne og modsat har æsler og slanger symboliseret dumme eller snedige egenskaber ved et menneske.
For Uffe Christoffersen har tigerens symbolske betydning aldrig spillet en rolle. Alligevel begyndte han for nylig at interessere sig for gamle fabler om tigre.
"Jeg begyndte at dykke ned i Æsops gamle fabler om dyr, specielt tigre, og gik videre til La Fontaine, som har bygget videre på Æsop. Det endte med en lang serie billeder, der tog udgangspunkt i de små fabler. Ikke fordi jeg som sådan ville illustrere den enkelte fabel, men snarere hente næring fra den. Det er for resten også sådan, at mange af fablerne er meget billedlige i deres fortælling Og det kunne jeg bruge," siger Uffe Christoffersen.
På Corners udstilling i år, viste kunstneren en lang række af sine tigerfabel-billeder - de må åbenbart have ramt plet for de blev alle solgt.

Den første tiger
Men hvornår dukkede tigermotivet op hos Uffe Christoffersen. Det kan føres helt tilbage til hans barndom. Han flyttede til Afrika som 7-årig. Her var ganske vist ingen tigre, men de vilde dyr var hele tiden et nærværende problem. I den syvåriges fantasi antog de vilde rovdyr enorme dimensioner og blev til en sløret blanding af angst og fascination.
"Mere konkret dukkede tigeren op, da jeg gik på kunstakademiet i København. Efter min første periode blev jeg elev på kunstpædagogisk skole hos Helge Bertram. Vi arbejdede på et tids-punkt med farveseparationer og blev i den forbindelse sendt ud i zoologisk have for at fotografere dyr. Jeg valgte at fotografere tigrene i deres bure og blev her dybt fascineret af de store flotte dyr, der travede rastløst rundt i deres bure. Alene at betragte farvespillet i deres striber, set op imod de sorte tremmer, var smukt," husker Uffe Christoffersen.
Han var solgt. Han havde fundet "sit motiv". Efterfølgende tog han flere gange ud til zoologisk have for at tegne de kraftfulde dyr.
"Jeg opdagede mere og mere, at tigrene havde alt, hvad man kunne ønske sig af et godt motiv: Spændende proportioner, indre kraft, bevægelse, skønhed og mystik," siger kunstneren.

Farvens kraft
Uffe Christoffersen er tydeligvis en ekspressiv maler. Og hans fornemste våben er farven. Og her er han videnskabelig i sin passion
"Jeg har for eksempel været stærkt optaget af okker. Den har jeg fundet i flere varianter hernede i Sydfrankrig, hvor jeg har besøgt flere okkerbrud, for at studere farven og dens bestanddele. I et af okkerbrudene, i Roussillon, så jeg bl.a., hvordan okkeren lyste op i skrænterne i form af store striber. Da bestemte jeg mig for at lade de lodrette okkerstriber, der lyste gult og rødt i solen, danne udgangspunkt for mine malerier," fortæller Uffe Christoffersen.
Han er i dag tilknyttet flere gallerier i Danmark. Og hans billeder bliver stort set hver gang flået ned af væggene af ivrige kunder. Man kalder det succes.

Uffe Christoffersen har desuden flere gange udstillet på danske kunstmuseer.

Tigrene er i den virkelige verden en truet dyreart. I Uffe Christoffersens billedverden er de elskede og efterspurgte. Og deres brøl fascinerer og fryder.

Ole Lindboe