Christiansen, Søren, 1858-1937, maler. født 22.9.1858 i Brøndbyvester, - død9.6.1937 i Kbh., begr. på Fr.berg (Solbjerg).
Biografi Søren Christiansen malede foruden landskaber, figurbilleder og portrætter især bybilleder. Mange af disse bymotiver er hentet fra København og ofte skildret i et skumringslys, der giver dem et dæmpet og lidt sløret præg. Han har i andre motiver benyttet en tilnærmelse til clair obscur. C. lagde vægt på skildringen af stemningen i billedet, muligvis inspireret af læreren Otto Bache.
Uddannelse Dimitt. fra Tekn. Sk.; opt. på Kunstakad. Kbh. 8.4.1885, afg. 28.5.1889; var en tid desuden elev af Otto Bache.
Rejser og udlandsophold Frankrig, England, Italien, Spanien, Rusland og Finland.
Udstillinger Charl. Forår 1890-1913, 1917; KE 1904-05, 1907-09; Høstudst., Kleis, Kbh. 1892; Landsudst., Århus 1909. Auktioner: 23.2.1903; 9.10.1923.
Værker Interiør med mor og bedstemor, der passer børn (1891); Højbro Plads i gaslygternes skær (1900, Kbh. Bymus.); Nybørs, De seks søstre (1900, Øregaards Mus.); Nytorv set mod Nørregade (1900, smst.); Børn, der leger uden for stråtækt bondehus (1904); Vej mellem Rådvad og Strandmøllen (1908); Dæmningen ved Damhusengen (ca. 1915-20, Kbh. Bymus.). Litteratur Berl. Aft. 21.2.1903; Hist. Medd. om Kbh., 1954-57, 412, 429.
Solgte værker