Brandes, Peter (1944- )

Peter Brandes' tidligste arbejder tilhørte den ekspressionistiske strømning, men omkring midten af 1960erne tog han det konkrete, geometriserende maleri op. Fra sin tidligste ungdom opholdt B. sig ofte i Frankrig, og i 1965-66 slog han sig for en længere periode ned ved foden af Skt. Victoire-bjerget og fordybede sig i det motiv, der havde spillet så stor en rolle i Cézannes kunst. B. opsøgte Cézannes bjerg som et begyndelsespunkt for nutidens maleri. Siden er han søgt længere tilbage, til den egyptiske og den græske, arkaiske skulptur, og ikke mindst den sidste er blevet en vigtig del af B.s kunstneriske ballast. I 1972 flyttede B. til Frankrig og erhvervede et par år senere det hus i Colombes uden for Paris, som tidligere havde tilhørt Asger Jorn. Omkring samme tid forlod B. det konkrete billedsprog og genoptog det ekspressive. B. indtager en fremtrædende plads i den abstrakte ekspressionismes nye gennembrud, der for alvor manifesterede sig omkring 1980. B. har imidlertid aldrig udelukkende sat sin lid til det spontane. Han har til tider udført sine malerier oven på et litografi eller en fotostat, for i den grafiske eller fotografiske struktur at have et modspil til det spontane og følelsesladede. B. foretrækker at arbejde med visse grundlæggende figurer eller strukturer. I 1980 introducerede han en hybridform, der i sig havde optaget både Cézannes bjerg, de arkaiske løver fra Delos og andre levn fra fortiden, der havde fascineret ham. I anden halvdel af 1980erne blev torso-motivet et tilbagevendende udgangspunkt. Med dette som skelet og afsæt har B. malet en lang række billeder med en tæt opmuret billedflade af stor koloristisk intensitet. Valget af den arkaiske torso er ikke mere tilfældigt end Cézannes bjerg, idet der til den knytter sig en række værdier og forestillinger om noget oprindeligt menneskeligt, et begyndelsespunkt for det europæiske menneskes selvopfattelse. B.s værk har sit tyngdepunkt i maleriet, men han har ligeledes en betydelig grafisk produktion og, ikke at forglemme, fotografisk. B. fotograferer skulptur på sine rejser. Han arbejder med fotografi som et medium, der udtrykker sig ved hjælp af lys. Tingene fremstår med diffuse omrids, udstrålende et lys, der synes at komme indefra, og som vækker fortidens efterladenskaber til nyt liv, uden at oplevelsen af den historiske afstand går tabt. I sin omgang med fortidens formverden vil B. på én gang holde fast på en kerne af rent, menneskeligt indhold og hengive sig til motivernes forvandling i tiden, i lyset, i erindringen. I slutningen af 1980erne og starten af 1990erne er keramikken, skulpturen og glasmosaikken kommet til at spille en større rolle blandt B.s udtryksformer. Hans første større skulptur Frihed fra 1988 kombinerer som maleriet Frihedens arm torsoen og den hævede arm, men forener yderligere denne form med visse dyriske træk. Inden for keramikken har han bevæget sig fra relieffer og mindre figurer til krukker, der efterhånden har antaget vældige dimensioner, kulminerende i de næsten 5 meter høje Maja og Isak fra 1992- 93.