Flummer, Kai, *1924, tegner og maler. *8.6.1924 i Sæby, Vendsyssel. Navneskift fra Hansen 1945. Forældre: Maskinist Thomas Theodor H. og Alma Elvira Marie Jensen. ~1° 1949 i Kbh. med Ettie Kirsten Schack-Andersen, *6.5.1925 i Haderslev, datter af bankdir. Niels S.-A. og Ettie Jensen. Ægteskabet opl. 1980. ~2° 20.7.1987 i Århus med Elli Judy Jensen, *16.4.1941 smst., datter af klejnsmed Egon Vilmar J. og Else Grethe Møller.
Kai Flummer frekventerede, efter uddannelse som tegner og skiltemaler, Børge L. Knudsens malerskole i København. Her skoledes man i de klassiske kompositionsprincipper som Det gyldne Snit, Portharmonien osv. i opstillinger og figurbilleder. Senere udtrykte han 1960ernes nonfiguration i collager af forskellige materialer, som bemalede klude, papir, træ og drivtømmer. I 1970erne malede F. dramatiske figurkompositioner eller ironiske selvportrætter, mens det i slutningen af 1980erne er hans barndoms landskaber fra Sæby til Skagen, der udtrykkes i en lang række akvareller, som blev udstillet i bl.a. Frederikshavns Kunstmuseum og i Nürnberg. I 1990erne er det igen opstillingen, den klassiske komposition, der med sine lovmæssigheder træder tydeligt frem i en fornyet interesse for den analytiske kubisme. Hverdagsgenstande, kop, flaske og æble, eller et landskab tager form i fladeprægede kompositioner, naturen som nature morte.
Realeks., Fr.havn; Børge L. Knudsens malersk., Kbh., 1949- 52.
Frankrig, 3 mdr. 1947; talr. rejser til Frankrig, Tyskland, England og Holland.
Kama, reklametegning og skiltemaling, Silkeborg 1945- 49. Grafisk tegner ved DR TV, Århus, 1963- 93.
Celle 61, Gal. 13, Randers 1961 (s.m. Per Neble, Arthur Köpcke, J.V.Martin, Acke Oldenburg; Leif Ericson og Ronald Ryman); Viborg Stiftsmus. m.fl. 1961 (s.m. Grete og Mogens Balle); Aspect 61, Liljevalchs, Sth. 1961; Skive Mus. påskeudst. 1962; K.P. 1962; Salon de l'Art Libre, Paris 1962; Moderne Nord. Konst, Karlstad, Sverige 1963; Het Kunstcentrum i Haag, Holland 1963; Pro 1964; Ti jyder i Den Frie, Kbh. 1965; Gal. Scorpio, Rom 1968; Sonde, Aarhus Kunstmus. 1975; Charl. Forår. 1976-77; Sommerudst., Aarhus Kunstmus. 1983. Separatudstillinger: Gal. Passepartout Kbh. 1964; Gal. Moderne, Silkeborg 1964, 1971, 1977, 1984; Gal. Clemens, Århus 1979; Århus Kunstbygn. 1982; Fr.havns Kunstmus. 1990; Stadtgeschichtliche Museen, Nürnberg 1991.
2 træcollager (Herning Kunstmus.); Altertavle for fetischdyrkere (udst. 1962); Er der nogen derude? (udst. 1976); Som hund, selvportræt (udst. 1976); teaterplakater for Århus Teater og Svalegangen.
Midtjyll. Avis 2.6.1984 (interv., Anders Borberg); Fr.havns Avis 6.10.1990 (interv., Lauge Bock).
Solgte værker