Weilbach oplysninger
Genealogi Rasmussen, Rasmus Carl, 1847-1923, maler. *18.8.1847 i Kerteminde, ?11.7.1923 i Kbh., begr. på Fr.berg (Solbjerg).
Biografi R.C. Rasmussen ønskede ikke at komme i malerlære, men blev handelslærling i Odense og fik senere forretning i København. Kunstudstillingerne her gjorde ham interesseret i billedkunst, og han begyndte selv at male, blandt andet byprospekter, skovpartier med mere, som han signerede R.C.R.
Han fulgte 1890ernes naturalisme, beundrede Skagensmalerne og kopierede billeder af Hans Smidth, hvis værker i 1890 vakte stor opmærksomhed på en separatudstilling i Kunstforeningen i København. Inspirationen til en række skovbilleder var egnen omkring Holte og Søllerød, hvor han ifølge Olaf Rude, R.s nevø, opholdt sig i forårs- og sommermånederne. Her malede han år efter år bøgeskovens slanke træstammer, ungskoven og skovbundens anemoner. R. dyrkede maleriet som fritidsinteresse, og flere billeder antyder, at han ikke opnåede den professionelle malers rutine, men malerierne udtrykker et ægte engagement i skildringen af dansk natur og pittoreske steder i København.
Uddannelse Udd. inden for handel; som kunstner autodidakt.
Rejser og udlandsophold Stillinger og hverv Stipendier og udmærkelser
Udstillinger Charl. Forår 1891-95, 1897-99; verdensudst., Chicago 1893. Værker Furesø (1879); Udstillingsbygningen (1888, Kbh. Bymus.); Rådhuset under opførelse og Kunstindustrimuseet (smst.); Vesterbrogade ca. 1890 (smst.); Rådhuset under opførelse (smst.); Gård ved Gentofte (udst. 1891); Gade ved Ryssensteen (udst. 1892); Den gamle vagt i Kastellet (udst. 1893); Gård i Vestervoldgade (udst. 1894); Parti ved Rosenborg (udst. 1897); Forår i Dyrehaven (udst. 1898); Skovparti ved Søllerød (udst. 1899).
Litteratur P. Uttenreitter: Olaf Rude, 1946, 16; Laura Jacobsen: Søllerød, set med malerøje, 1983, 169, 195, 226.
Solgte værker