F.C. Lund Weilbach oplysninger Genealogi Lund, Frederik Christian, 1826-1901, maler. *14.2.1826 i Kbh., ?31.10.1901 smst., begr. på Fr.berg. Døbt Christian Frederik. Forældre: Skomagerm. Johan Christian Leske og Henriette Petersen. ~7.10.1859 på Fr.berg med Axeline Mørch, *23.10.1836 i Kbh., ?17.12.1918 smst., datter af kancellist, senere forvalter ved det militære varedepot, krigsassessor Carl Christian M. og Dorothea Margrethe Magdalene Müller. Biografi F. C. Lund deltog som akademielev i udsmykningsarbejdet på Thorvaldsens Museum 1845-48, først og fremmest ved udførelsen af Sonnes frise. Dernæst fulgte aktiv soldatertjeneste i Treårskrigen 1848-50, og herunder tegnede han en række ofte bemærkelsesværdigt realistiske skitser af soldaterliv og slagscener, der senere dannede forlæg for såvel grafiske blade som mere monumentale fremstillinger. Tilskyndet af samværet med Carl Bloch i Rom 1862-64 og dennes succes som historiemaler søgte L. i de efterfølgende år at etablere sig som en af periodens førende historiemalere, uden at han dog var i stand til at forlene sine overvejende Danmarkshistoriske motiver med Blochs sans for fokuseret og dramatisk iscenesættelse. L.s detaljemættede masseoptrin har derimod ofte karakter af illustrative kostumebilleder. Den nationalkulturelle oprustning efter 1864 gav L. en række større bestillingsopgaver, bl.a. til Frederiksborgmuseet, men hovedværket blev udsmykningen af loftet i Viborg Domkirke i romansk stil, afsluttet ved kirkens genindvielse 1876, men få år senere erstattet af Joakim Skovgaards fresker. Ved siden af historiemaleriet har L. også beskæftiget sig med portræt- og genremaleri, ofte i form af italienske folkelivsbilleder, samt udført et begrænset antal landskabsbilleder, bl.a. fra Bornholm og Skagen. I årene 1854-60 udførte han en lang række nøgternt registrerende akvareller af danske folkedragter, der som farvelitografier fik stor popularitet og har stor kulturhistorisk interesse. Uddannelse I malerlære; på Kunstakad. Kbh. okt. 1838, gipskl. 1845, modelsk. 1846-52, bortset fra krigsårene 1848-50, lille sølvmed. 1849, st. sølvmed. 1852. Rejser og udlandsophold Paris 1859; Paris, Bruxelles, Amsterdam, London, Frankrig, Italien 1862-64; Italien vinteren 1874-75. Stillinger og hverv Stipendier og udmærkelser Neuhausens Pr. 1853; Akad. 1858, 1859, 1862; Ancker 1874; medl. af Kunstakad. Kbh. 1877; titulær prof. 1896; med. Pro litteris et artibus i guld. Udstillinger Charl. Forår 1849-50, 1852-73, 1875-80, 1882-91; Konstakad., Sth. 1866; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872, 1883, 1888; verdensudst., Paris 1878; Erste internat. Kunst-Ausst., Wien 1882; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882, 1942; Raadhusudst. Kbh. 1901; Fædrelandshist. billeder, Fr.borgmus. 1978-79; Chr. IV og Europa, Kbh. 1988, kat.nr. 50f, 111, 114, 160, 162, 1739. Værker Soldater holder hvil (1850, Fr.borgmus.); Episode af slaget ved Fr.cia (1853, smst.); Vandrere på Hammeren (1854, Bornholms Mus.); Kapel på Hammeren (1857, smst.); Griffenfeld føres til fængslet (1858, Nordjyll. Kunstmus.); Dameportræt, måske Johanne Luise Heiberg (1863, Aarhus Kunstmus.); Portræt af Heinr. Buntzen (1869, Kunstakad. Kbh.); Den hollandske flåde under svenskekrigen 1657-60 (1872, Stat. Mus. for Kunst); Portræt af Albert Küchler (1878, Fr.borgmus.); Selvportræt (1879, smst.); Episode af stormen på Kbh. 1659 (1887, smst.); desuden repr. i Kbh. Bymus.; Teatermus. Udsmykninger: Altertavle, Kristus i Gethsemane (1861, Gyrstinge K.); lofter i Viborg Domk. (1872-76, 12 medaljoner med engle og enkelte dekorerede felter i Skovgaard Mus.). Tegninger og grafik: En serie med da. folkedragter (akvareller, 1854-60, udg. som farvetryk, Nationaldragter, 1861, 2. udg. 1890, 3. udg. 1915); Sonnes frise på Thorvaldsens Mus. (litografi, 1889); Scener af Livet i Felten (litografisk serie); grafik og tegn. i Kobberstiksaml. Litteratur Jul. Lange i: Nutids-Kunst, 1873, 201; Ph. Weilbach i: Ill. Tid., 1893-94, 253-56; 1908-09, 248; Berl. Aften 31.10.1901 (nekr.); P. Johansen i: Akad. Aarsberetn. 1901-02, 12; Axelline Lund: Spredte Erindringer, 1917; Karl Madsen: Skagens Malere og Skagens Museum, 1929, 10; Sig. Schultz i: Danske i Paris, 1938; Jørgen Paulsen: Billeder fra Treaarskrigen 1848-50, 1952; Harald Olsen: Roma com'era ..., Rom 1985; Jørgen Sonne, Thorvaldsens Mus. 1988; P. Juul Madsen: Da. genremalere, 1988; U. Dahlerup (red.): Baronessens erindringer, 1989; Margit Mogensen: Eventyrets tid, Danm. delt. i verdensudst. 1851-1900, 1993. Auktionskataloger: Kbh. 28.2.1866; Aug. With, Kbh. 18.3.1889; Charl.borg 10.2.1902 (dødsbo). Breve (Det kgl. Bibl.).
Solgte værker