Lützen, N.A.(1826-1890)

Hans forældre var gårdejer og exam.jur. Hans Erhard Saabye Lützen (1801-1873) og Frederikke Christiane Møller (1802 - 24. september 1890).

Han kom 1842 i malerlære i København og begyndte på samme tid at gå på Kunstakademiet, hvor han 1851 blev elev af modelskolen.

I 1846-47 gjorde han en rejse til Tyskland som dekorationsmaler og opholdt sig navnlig i Dresden.

Det var først efter denne rejse, at han lagde sig efter figur- og dyrmaleriet under J.L. Lunds vejledning.

Samtidig arbejdede han i Krigsministeriet for at fortjene sit ophold, indtil han kunne underholde sig som kunstner.

I årene 1850 til 1854 udstillede han næsten udelukkende portrætter, dels tegnede eller malede i oliefarve, dels miniaturmalerier.

Efter den tid kastede han sig med forkærlighed over landskabs- og dyrmaleriet; men malede også altertavler til landsbykirker.

Foruden enkelte mindre rejser for egen regning var han i 1867 i Paris med understøttelse af Den Reiersenske Fond, for at se verdensudstillingen der, og i 1873 ved wienerudstillingen.

Familien Lützen var i flere generationer tilknyttet godset Pederstrup og familien Reventlow, men dette var ikke nok til at sikre Lützens tilværelse.

Lützen kunne i 1870'erne i svigtende grad leve af sin kunst, og derfor lagde han sig i sine senere år efter konserveringsfaget og fik i 1877 en offentlig understøttelse for i München at sætte sig ind i den nyere fremgangsmåde ved restaureringen af malerier.

Han udstillede sidste gang 1880. Han døde den 20. september 1890.