Hammershøj, Malene

Malene Hammershøj
Jeg maler for min egen skyld.
Fordi jeg elsker det - fordi  malerierne kalder, trænger sig på!

Faktisk har jeg før haft den idé, at jeg kunne male, hvis jeg ville.

Men det ville jeg altså bare ikke!

Blandt andet fordi der ligesom var en forventning om, at, når der var kunstnere i familien, måtte jeg også kunne male!

Så dét ville jeg ikke! - Det gik over.

Da jeg først tog fat på maleriet, ville det ikke stoppe igen. - Heldigvis!

Jeg bliver ofte spurgt, hvor inspirationen kommer fra?

Svaret er, at den kommer alle steder fra.
Den kan dukke op, når man kigger ud over værkstedet, ser ud af vinduet eller når man taler med andre mennesker.
Det mest besværlige er, når den vælger at dukke op, lige når man er gået i seng!
Nogle gange kommer den slet ikke, det er det værste.
Jeg oplever at blive trukket rundt af malerierne, hvilket lyder temmelig krukket, det ved jeg godt. Jeg har før tænkt: "Ahr!", når jeg hørte andre kunstnere fortælle om, hvordan de er blevet hvirvlet rundt i den skabende proces.
Men det er sandheden, for mig i hvert fald. Jeg tager meget sjældent stilling til motivet på forhånd, det kommer af sig selv.
Hvis jeg forsøger at kontrollere maleprocessen (eller hvad sådan noget nu hedder), kommer der ikke noget godt ud af det.
Det bliver pynt og ligegyldigheder.
Først når jeg slipper kontrollen, kommer der malerier ud af det.

Jeg maler ofte om natten.
Der er en dejlig ro i huset.
Det er også på den tid af døgnet, hvor min "malerhjerne" fungerer bedst.
Det eneste, der kan forstyrre mig om natten, er, hvis katten kommer forbi og kigger lidt.
Den ser ud, som om den tænker en hel masse.
Men det gør den nok slet ikke.