Agersnap, Hans (1857-1925)

Hans Agersnap

Weilbach oplysninger

Genealogi Agersnap Mortensen, Hans, 1857-1925, maler. *19.11.1857 i Ansager Mølle ved Varde, ?21.8.1925 i Brørup, begr. smst. Navneskift 1898.

Forældre: Mølle- og mejeriejer Morten Hansen og Magdalene Nielsdatter. ~23.3.1882 i Brørup med Marie Søltoft, *12.7.1860 i Brørup sogn, ?6.6.1920 i Kbh., datter af gårdejer Hans Jacob S. og Marie Margrethe Tonnesen.

Biografi Hans Agersnap viste tidligt kunstneriske evner, men blev uddannet ved landbruget, og han overtog faderens møllegård i 1882.

Under et højskoleophold hos Gotfred Rode på Skovgård i Ordrup havde A. studeret malerisamlingerne i København, og tilskyndet af maleren Godfred Christensen søgte han 1883 ind på Kunstnernes

Studieskole hos P.S. Krøyer. Denne anbefalede ham efter kort tid at rejse hjem og arbejde videre på egen hånd.

Inspiration fik han fra de mange kunstnere, bl.a. Marie Luplau og Emilie Mundt, der slog sig ned i Ansager Mølle om sommeren, men især påvirkedes han af maleren Henrik Jespersen.

Efter salg af møllen flyttede A. 1894 til Vejle, hvor han blev tegnelærer ved Vinding Højskole.

Her knyttedes kontakten til Munkebjerg-malerne, hvor Godfred Christensen og Harald Slott-Møller var toneangivende.

A. var naturalist og malede især Jyllands hede og skove i sne, og han søgte at afbilde de jyske landskaber så enkelt og dog fyldestgørende som Blicher beskrev dem i ord.

A. malede desuden situationer fra hverdagen som Bestyrelsesmøde i Mejeriet og portrætter, f.eks. Evald Tang Kristensen.

Uddannelse Landbrugsudd.; Kunstn. Studiesk. (P.S. Krøyer) 1883. Rejser og udlandsophold Tyskland og Norditalien 1897 og 1911.

Stillinger og hverv Tegnelærer ved Vinding Højsk. efter 1894. Stipendier og udmærkelser Sødrings Pr. 1891; Eckersberg Med. 1897.

Udstillinger Charl. Forår 1889-1926; verdensudst., Chicago 1893; Kunstnernes Studiesk. udst., Charl.borg 1896; Raadhusudst., Kbh. 1901; KE 1908; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1942; Da. Kunstnerslægter, Charl.borg 1952; Vejle- kunstnere gennem 25 år, Vejle Kunstmus. 1977; Skynd dig, kom! om føje år, Blichermus., Herning 1982. Separatudstillinger: Winkel & Magnussen, Kbh. 1903, 1914, 1916; Fru Vige & Co., Kbh. ca. 1920; Knud Borgen, Randers febr. 1925.

Værker Gamle elletræer ved åen (1891, Sødrings Pr.); Klar vinterdag (1897, Eckersberg Med.); Mellem hedebakker ved Rebild (1898, Aarhus Kunstmus.); Vintermorgen efter rimfrost (1899, tidl. Aalborg Mus.); Hedemose (1892, Vejle Kunstmus.); Blicher på Heden (1893, smst.); Prospekt af Vejle (smst.); Hedebakker, Salling (købt til Vejle Kunstmus. 1910, solgt på auktion 1946); Svinkløv (1912, Vejle Kunstmus.); Vejen til Vinding land (1913, smst.); Parti fra Vejle (smst.); Vejle by set fra sydøst (smst.); Snebillede (smst.); Efterårsdag i Stampeskoven (smst.); Åtte bjerge ved Kongeåen (1902, Ølgod Mus.); Jesus i Getsemane have (altertavle 1904, smst.); Hedebakker, Ansager Vandmølle (1905, smst.); Hus på den jyske hede (udst. 1923, smst.); Selvportræt (smst.); Novemberdag på Randbøl hede (udst. 1911, Trapholt); Selvportræt (smst.); Snelandskab (Skive Kunstmus.); Kløfter fra Vejledalen (Vejen Kunstmus.); Vinterlandskab (Fyns Kunstmus.); Evald Tang Kristensen (Fr.borgmus.); endv. en række altertavler til mindre jyske kirker. Litteratur N. Martin Nielsen i: Ord og Billeder, 1909-10, 73-77; Pol. 7.2.1914 (Nic. Lützhöft); Jeppe Aakjær: Artikler og taler 1919, 171; Ribe Amtstid. og Nat.tid. 22.8.1925; H.A. Rosendal i: Højsk.bl. 18.12.1925; Vejle Amts Avis 28.8.1939; Rikard Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41; Ringkøbing Amts Dagbl. 13.8.1965 (Chris Parøe); Laura Jacobsen: Søllerød set med malerøje, 1983; Danm. K., Ribe Amt, 1979-.

Solgte værker