Soya-Jensen, Carl Martin, 1860-1912, maler. *27.12.1860 i Odense, d.21.2.1912 i Kbh., begr. på Fr.berg.
Døbt Carl Martin Soya Jensen.
Forældre: Farver, klædefabrikant Carl J. og Johanne Kirstine Rasmussen. ~1° 11.11.1891 i Kbh. med maleren Emilie Bolvig, *7.2.1864 smst., ?6.12.1892 smst., datter af typograf, senere antikvitetshdl. Johan Martin Emil B. og Ann Madsen. ~2° 28.5.1895 på Fr.berg med Ingeborg Regine Hammer, *13.1.1869 i Kbh., ?17.8.1916 smst., datter af red. Carl Christian Sørensen og Rosine Josephine Grossmann, adopteret af gross. Carl Frederik H. og Thora Emilie Müller.
Biografi
C.M. Soya-Jensen markerede sig først og fremmest som underviser i akvarelmaling.
Han var leder af det af Akademiet stiftede kursus i akvarelmaling og kunne privat bl.a. tælle medlemmer af kongehusets damer blandt sine elever.
Efter århundredskiftet arbejdede han i højere grad i olie. Men det var for sin akvareltekniske kunnen, han nød anerkendelse i samtiden. Han arbejdede ofte med byprospekter fundet på rejser både i provinsen, især Ribe, og i udlandet.
Kompositionens detaljerigdom blev fastholdt langs et stræde eller en flod placeret på skrå i billedplanet, og herved skabte han ikke blot dybdevirkning, men fik samtidig demonstreret sin færdighed i at vise hver genstand fra flere vinkler.
Uddannelse
I skoletiden tegneundervisn. hos Agnes Paulsen; student 1879; cand.phil. 1880; studerede fysik; undervisn. i akvarelmaling hos Niels Bredal 1883-84; Acad. des Beaux-Arts, Paris (Benjamin Constant og Maxime Lalanne) vinteren 1885- 86.
Rejser og udlandsophold Paris 1885-86; London 1890; Tyskland, (især München), Holland, Belgien, Frankrig, Italien.
Stillinger og hverv Lærer i matematik og tegn. nogle år; lærer i akvarelmaling ved Kunstakad., Kbh. 1888-1906; gav privatundervisn. i akvarelmaling; fmd. for Kunstnerforen. af 18. Nov. 1896-1907; da. kommisær ved den internat. udst. i München 1909. Stipendier og udmærkelser Akad. 1889, 1893; titulær prof. 1912.
Udstillinger Charl. Forår 1884-96, 1898-1906, 1908-12; Dec.udst. 1886; Nord. Kunstudst., Kbh. 1888; verdensudst., Paris 1889; Nord. Kunstausst., Lübeck 1895; KE 1904, 1907-10; Internat. Kunstausst., Glaspalast, München, 1909; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1942.
Separatudstillinger: Foren. for Nat. Kunst 1905. Værker Udsigt over fjorden (1895, Vejle Kunstmus.); Mælkebønder vender hjem fra købstaden, Holland (akvarel, 1902, tidl. Aalborg Mus.); Gårdinteriør fra Ribe (akvarel, udst. 1908, tidl. smst.); I Skumringen, motiv fra Tønder (udst. 1903, Aarhus Kunstmus.); Kanalparti i Dordrecht (akvarel, tidl. Ribe Kunstmus.); Hjørnet af Puggaardsgade, Ribe (1905, Ribe Kunstmus.); Puggaardsgade (1905, smst.); Puggaardsgade med Taarnborg (1906, smst.); Fra Klostergaarden St. Cathrine, Ribe (ca. 1907, smst.); Peter Lieps Hus (akvarel, tidl. Horsens Mus.). Skriftlige arbejder: Akvarelteknik, 1889; endv. arb. i Øregaard Mus., Teatermus. (tegn.) samt i museer i Lübeck, Dresden og Antwerpen.
Litteratur Søndags-Posten 29.4.1894; E. Schiødte i: Ill. Tid. 1897-98, 139-42; 1905, 103; Pol. 22.2.1912 (nekr., N. Lützhøft); Ribe Stiftstid. 22.2.1912; 26.2.1912; Vort Land 23.2.1912 (Bering Liisberg); S.-J.: Min Far, Berl. Tid. 27.12.1944; Laura Jacobsen: Søllerød, set med malerøje, 1983; Tage Sørensen: Esbjerg før 1925, i malerkunst og farver, 1983.
Vestjysk Kunstgalleri
Follow our latest activities, contests, and news. We presents competitions and and good offers with discounts for all who have "liked" our facebook profile.
Read more