Vejerslev ved Bjerringbro, 02-12-1866 - Århus, 1923, maler, tegner
Køn: mand
Nationalitet: dansk
Virksom: Danmark
Uddannelse:
I malerlære 5 år, svend; dimitt. fra C.N. Overgaard; Kunstakad. Kbh. (Fr. Vermehren, Jul. Exner og Carl Bloch) 1887-90; samtidig malersvend på en skiltefabrik.
Stipendier og udmærkelser:
Neuhausens Ekstrapr. 1895.
Udstillinger:
Charl. Forår 1892-1922; KE 1904; Almänna konst- och industriutst., Sth. 1897; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1923. Separatudstillinger: Bergenholz Kunsthdl., Kbh. 1920 (s.m. Axel Birkhammer); Binger, Kbh. 1934.
Biografi:
Poul Steffensen arbejdede både som dyremaler og illustrator. Emnerne i hans malerier er fortrinsvis realistiske beskrivelser af landskaber med husdyr, især køer og kalve, og i enkelte tilfælde mennesker. I begyndelsen af 1900-tallet brød han igennem som illustrator, og den store succes, hans tegninger fik i samtidens illustrationskunst, blev slået fast med illustrationerne til Carit Etlars og B.S. Ingemanns historiske romaner, hvor det karakteristiske ved illustrationerne var deres evne til at levendegøre personer og handling for læseren. Både stilistisk, indholdsmæssigt og koloristisk kan Steffensens værker tilskrives traditionen på Akademiet i slutningen af 1800-tallet.
Vestjysk Kunstgalleri
Ændring i åbningstider vil kunne ses her!
Lørdag d 2 December - Lukket!
Bemærk venligst!
Åben udenfor de normale åbningstider ved personlig aftale!
Kontakt os eventuelt på 20875590 for personlig aftale!
Følg med i vores seneste aktiviter, konkurrencer, og alt hvad der foregår hos Vestjysk Kunstgalleri - Voigt Fine Art -
Læs mere