Smidth, Hans (1839-1917)

Kunstner beskrivelse

Weilbach oplysninger

Genealogi Smidth,

Hans Ludvig, 1839-1917, maler. *2.10.1839 i Nakskov, ?5.5.1917 på Fr.berg, begr. smst.

Forældre: Prokurator, senere by- og herredsfoged i Kerteminde og Skive, kancelliråd Edvard Philip S. og Karen Catharine Berg. Ugift.

Biografi Hans Smidth flyttede 15 år gammel fra Kerteminde til Skive, hvor faderen havde fået stilling.

Rejsen og mødet med den jyske natur gjorde et stort indtryk.

Selv 60 år senere fremstod rejsen som en skæbnerejse i en levnedsskildring af Carl V. Petersen, baseret på et interview med kunstneren.

S. blev om nogen skildrer af heden og af folk og fæ.

Efter studentereksamen begyndte han at studere medicin.

n ældre bror tegnede og malede i sin fritid, og S. selv blev snart så optaget heraf, at han i 1861 startede ved Kunstakademiet, som han forlod uden afgang i 1866 grundet manglende økonomiske midler.

Tilbage i Skive uden uddannelse fortsatte han sit kald. S. havde fra barnsben været glad for friluftsliv, og motiver fandt han på lange vandreture langs Limfjorden, i Sallingland, på Fuur og på de vidtstrakte heder syd og sydvest for Skive. Landskaber, interiører og folkelivsbilleder var og forblev centrale motiver og det dagligdags det bærende i hans kunst. S. debuterede i 1867 på Charlottenborg, men først 10 år senere opnåede han akademisk påskønnelse med Neuhausens Præmie.

De tidlige billeder viser S. som en omhyggelig, noget uskolet kunstner med sans for malerisk stoflighed og fornemmelse for lys og med udpræget form- og rumsans. Heri var S. præget af Eckersbergskolens saglighed med dens vægtning af iagttagelse og redegørelse for detaljen. Mange mindre billeder vidner om, at de er malet på stedet. Tidens nationalromantiske strømninger mærkes langt op i 1870erne. Især har Chr. Dalsgaard påvirket ham, hvad angår fremstillingens alvor. Det anekdotiske kom dog aldrig til at spille nogen rolle i hans folkelivsbilleder. Vinteren 1870-71 deltog S. i V. Kyhns Huleakademi, og det er i flere billeder tydeligt, at han modtog indtryk af dennes brug af lyset som betonende og rumskabende element. Fra 1878 boede S. fast i København hos moderen, senere hos den yngre bror, ingeniøren og industrimanden F.L.S. Tilstedeværelsen i hovedstaden betød, at S. i løbet af 1880erne kom under indflydelse af den realisme, som for alvor slog igennem først i årtiet. Og han har uden tvivl hilst den velkommen, for de ideale og nationale fordringer, som traditionen satte, passede dårligt til hans temperament. Hans malerier og hele livsførelse vidner om jordbundethed og i øvrigt et uhildet forhold til natur og mennesker. Med realismen gik S. tættere på motivet, han begrænsede farvevalget, og en anden bredde viste sig i landskabsopfattelsen. Med tiden besøgte S. stadig flere egne i Jylland, arbejdet med forlæg til Galschiøts Danmarkstopografi bragte ham viden om. Der kendes motiver fra Vendsyssel, Himmerland, egnene omkring Mariager, Randers, Århus, Horsens, Ry, Silkeborg og Herning samt Vestkystegnene. S. har dog også malet på øerne, Kerteminde, Arresø og Hillerødegnen, mens en rejse til Flensborg blev hans eneste besøg i udlandet. Sidst i 1880erne og først i 1890erne modnedes hans realistiske stil, og hans ambitioner fik en ny drejning, hvad de store og komplicerede figurkompositioner, f.eks. markedsscener, slavekrigsbilleder og motiver efter Blicher, viser. S., som ellers havde holdt sig til skildringer af hverdagslivet, nærmest dyrkede dramaet i de to sidstnævnte motivkredse. Den såkaldte slavekrig, hvis forløb ikke savner ufrivillig komik, skildrede han med stor alvor og med respekt for de skræmte bønder, der med livet som indsats var parate til at forsvare egn og hjem. St. St. Blichers noveller forløste et vældigt potentiale hos S., og i en række malerier fra 1894 og senere forenes litterær indlevelse med storladen visuel kraft, en suveræn håndtering af lys og skygge og en magtfuld pensel. S. havde i Den kgl. Malerisamling studeret de nederlandske mestre og her hentet inspiration. Ikke bare fik S. en ny motivkreds, ildebrandsbilleder under indtryk af Aert van der Neer, men hans penselstrøg blev bredere og mere i sig selv hvilende, og farven blev stoflig. I hele taget kom en selvsikkerhed, der gjorde, at samtiden fik øjnene op for hans kvaliteter efter den retrospektive udstilling 1900 i Kunstforeningen. Her udstilledes omkring 300 malerier, studier og tegninger, hvoraf størstedelen blev solgt. H. Hirschsprung købte adskillige arbejder, og Statens Museum for Kunst erhvervede i 1901 billedet, der havde opnået Neuhausens Præmie. Efterhånden fik hans kunst også et folkeligt gennembrud. Anerkendelse må have betydet umådeligt meget for den efterhånden ældre og stort set upåagtede kunstner, og den bestyrkede uden tvivl S. i hans kunst, og mange af de betydeligste værker blev til i alderdommen. S. var vel vidende om, at landskaber, interiører og menneskene i hans motiver var noget snart forgangent. Det gav dog ikke anledning til sentimentale eller nostalgiske undertoner. Ligesom A. Ancher og L.A. Ring havde S. som realist en dybfølt trang, der kommer af at kende et miljø indefra, til at vise, hvordan naturen syner, og hvordan menneskene lever. I den ånd er også de billeder skabt, hvor han tematiserer den moderne tid i disse fjerntliggende egne eller skildrer natmandsfolkets skikke. I S.' kunst forenes realisme med det bedste fra guldalderens og det nationalromantiske maleri. Tendenser i tiden som stemningsromantik, det patetiske, det virtuose eller symbolisme gav han sig ikke af med. Han var i et og alt trofast over for det sete og sansede, som han formåede at give et på en gang poetisk og sagligt udtryk.

Uddannelse Student, Viborg 1858; stud. medicin et par år; F.V. Jensens Tegnesk. vinter 1861; Kunstakad. Kbh. 1861, gipssk. okt. 1863, malede samtidig hos Niels Simonsen, modelsk. (Wilh. Marstrand, Jørgen Roed og Niels Simonsen) jan. 1864, igen eft. 1865-sommer 1866; Vilh. Kyhns frie Aftenakad. 1870- 71.

Rejser og udlandsophold Flensborg ca. 1885. Stillinger og hverv Militærtjeneste 1864, dog uden delt. i krigen, hjemsendt efterår 1865 som underkorporal; medl. af Akad. Plenarforsaml. 1906.

Stipendier og udmærkelser Akad. 1875; Neuhausens Ekstrapr. 1875; Neuhausens Pr. 1877; Aarsmed. 1 1905, 2 (Eckersberg Med.) 1906.

Udstillinger Charl. Forår 1867-1917; Dec.udst., Charl.borg 1882; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882, 1942; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; verdensudst., Chicago 1893, Paris 1900; The Glasgow School Artists of Denm., Chicago 1895; Nord. Kunst-Ausst., Lübeck 1895; Raadhusudst., Kbh. 1901; KE 1904- 05, 1907-09, 1913-16, 1941; Landsudst., Århus 1909; Glaspalast, München 1909; Dä. Ausst., Berlin 1910-11; Den baltiske Udst., Malmö 1914; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; L'Art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Da. Kunststævne, Forum 1929; Da. Kunstudst., Oslo 1931; Nordjysk Kunststævne, Ålborg, 1933; Deense kunst, Amsterdam 1934; da. kunst, Bukarest 1936-37, Beograd 1937; Jyll. i da. malerkunst, Aarhus Kunstmus. 1956; Charl.borg gennem 100 år, Charl.borg 1957; Da. kunst 1885- 1915, Kunstforen., Kbh. 1976; For 100 år siden, Danm. og Tyskland, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1981; Herning Kunstmus. 1982; Dengang i 80'erne, Kunstforen., Kbh. 1983; Det kultiverede landskab, Gl. Holtegaard 1988. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1900, 1918, 1940, 1970; Chr. Larsen, Kbh. 1924, 1934; Slavekrigen, Randers Kunstmus. 1980; Skive Kunstmus. 1980, 1989 (retrosp.); Nivaagaard 1989 (retrosp.). Værker Skive tage (1860erne); En husmandsstue fra Daubjerg i Fjends Herred (1860erne, Hirschsprung); Stue fra Fjends Herred (1860erne, smst.); Både i Fuursund (Skive Kunstmus.); Gæssene drives hjem (Neuhausens Ekstrapr. 1875); En fremmed spørger om vej i bondegården på heden (Neuhausens Pr. 1877, Stat. Mus. for Kunst); Jysk bonde, der læser i biblen (smst.); Et åløb ved en stejleplads (smst.); Et studeforspand, Mønsted (Hirschsprung); En kone, der maler kaffebønner (smst.); En læsende lille pige (smst.); En retsbetjent på marked (smst.); Fra Skjødstrup ved Århus (1878, Aarhus Kunstmus.); En gadescene, Kerteminde (Nordjyll. Kunstmus.); Dagvognen kører gennem landsbyen (1883, smst.); Min stue i Simmelkjær (1884, Skive Kunstmus.); Fra Ferring Kirke ved Bovbjerg (Hirschsprung); Damperen kommer, Flensborg Fjord; En tredie klasses jernbanekupe (1887, Stat. Mus. for Kunst); Vinterlandskab (1889, smst.); Skov ved solnedgang (1889, smst.); Motiv fra Karup, storkene samler sig til rejse, solnedgangstid (1893); Jysk hedelandskab med malerens vindskærm (Stat. Mus. for Kunst); Hjemkørsel (o. 1895, smst.); Fra Als ved Mariager Fjord (Hirschsprung); Sunds Mølle ved Herning (smst.); Fra Alheden ved Kagerup (1895, smst.); Markedsscene (Skive Kunstmus.); Ved spinderokken (smst.); En kålmark (smst.); Der bygges hus på heden (smst.); En landsbyfarver (smst.); Interiør fra en krambod (1900, smst.); Vestjysk skolestue (1900, smst.); Alheden (1900, smst.); Fra Himmerland Gatten Hede (smst.); Natmandsbryllup (smst.); Jens Skygge (1901, Hirschsprung); Butik på landet (Stat. Mus. for Kunst); En ildebrand på heden (1904, Hirschsprung); På hjemvejen (udst. 1905, Aarsmed.); Selvportræt (1905); Studekøretøj på heden ved solnedgang, toget kører forbi (1906, Ribe Kunstmus.); Vestjysk kær (1907, Maribo Mus.); Aftensnak på heden (Skive Kunstmus.);Nysgerrige ved malerteltet (1910, smst.); Interiør med bilæggerovn, middagsstund (1913, smst.); Glipfiskere ved Limfjorden (1915, smst.); Natlig ildebrand (1916, smst.); Hedevej ved Salten Langsø (1916, smst.); En færge over Gudenåen (Stat. Mus. for Kunst); Træskomandens værksted (smst.); Skolestue med en læsende dreng (smst.); Interiør fra jysk bondestue (1915, Hirschsprung); Færgen til Fuur (1917). Motiver fra historien og fra St. St. Blicher: Fjenden ventes, fra Den jyske slavekrig 1848 (1893, Nordjyll. Kunstmus.); Pennekas Drallers kjeltringbal, fra Kjeltringliv (1894, Hirschsprung); Stormklokken, fra samme (1897); Scene fra E Bindstouw (1898, smst.); En udkigspost, fra Den jyske slavekrig (Skive Kunstmus.); Blicher ved taterhytten, fra Kjeltringbal (1902, Stat. Mus. for Kunst); Præstens nytårsaften, fra En landsbydegns dagbog (smst.); Præstens død, fra samme (smst.); Den strenge vinter i Føulum, fra samme (smst.); Kanefarten til Fusingø, fra samme (smst.). Altertavler: Kristus i Emmaus (ca. 1872, Lem K.); Kristus i Emmaus (ca. 1875, Thorum K.). Illustrationer: Marked i Skive i: Flinchs Almanak, 1876; St. St. Blicher: Mowns, 1886 (Billeder af da. Kunstnere, udg. af Fremtiden); M. Galschiøt: Danmark, I, 1887; R. Mejborg: Gamle da. Hjem, 1888; til Ude og Hjemme; Ill. Tid. Tegninger: Kobberstiksaml.; Hirschsprung; Kunstindustrimus.; Skive Kunstmus.; Aabenraa Kunstmus.; Randers Kunstmus.; Johannes Larsen Mus.

Litteratur Pol. 21.3.1886 (Karl Madsen); 7.5.1917; 20.12.1981 (kronik, Thorkild Hansen); Ill. Tid., 1899-1900, 359-61; Carl V. Petersen i: Kunstbl., 1909-10, 243f; Johs. V. Jensen i: Julekronen, 1914, 5-10 (optrykt i Julekronens Aarb. 1917, 184- 201); Carl V. Petersen i: Tilskueren, 1915, I, 169-84 (optrykt i samme: Afh. og Artikler om Kunst, 1939, 110-24); Nat.tid. 7.5.1917 (Th. Faaborg); Berl. Tid. 7.5.1917 (Th. Oppermann, Johannes Wilhjelm); 22.11.1918 (Th. Oppermann); 4.4.1940 (K. Flor); J.E. Hohlenberg i: Ill. Tid., 13.5.1917, 17; Karl Madsen i: Kunstmus. Aarsskr., 1917, 81-90; Viggo Johansen i: Akad. Aarsberetn., 1917-18, 14f; samme i: Vor Tid, II, 1918, 253-60; L. Swane i: samme, 921-23; F. Hendriksen: En da. Kunstnerkreds, 1928; samme: Mennesker og Oplevelser, 1932; Otto L. Sørensen og Sigfred Lauritzen i: Skivebogen, 1931, 155-71; J. Sthyr i: Kunstmus. Aarsskr., 1932, 65-76; samme: Malerier af H.S., 1933; Karl Madsen i: Tilskueren, 1932, II, 388-90; L. Swane i: Kunstmus. Aarsskr., 1933-34, 78-80; 1935, 140; E. Zahle i: Samme, 1936, 143f; H. Rostrup i: Danm. Malerkunst, 1937; Johs. V. Jensen: Jyske Folkelivsmalere, 1937; Jyll.p. 7.3.1937 (kronik, Herman Madsen); Laur. Nielsen: Den da. Bog, 1941; J. Sthyr i: Danmark, 1941, 545-51; V. Thorlacius-Ussing: Jyll. i da. malerkunst, 1956; Minna Heimbürger: Den jyske ørken, 1969; J.O. Lefèvre: To malere fra Skiveegnen, 1976; Jesper Knudsen: Slavekrigen, Randers Kunstmus., 1981; H.E. Nørregaard Nielsen: Da. Kunst, 1983; samme: H.S., 1989; C.M. Smidt: Maleren H.S., 1989; P.M. Hornung: Realismen (Ny da. kunsthist., 4), 1993.

Kontakt os

Vestjysk Kunstgalleri

Åbningstider

  • Mandag14:00-17:00
  • Tirsdag14:00-17:00
  • Onsdag10:00-13:00
  • Torsdag14:00-17:00
  • Fredag14:00-17:00
  • Lørdag10:00-13:00
  • SøndagEfter aftale

Ændrede Åbningstider

Ændring i åbningstider vil kunne ses her!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Find os på Facebook & Instagram!

Følg med i vores seneste aktiviter, konkurrencer, og alt hvad der foregår hos Vestjysk Kunstgalleri - Voigt Fine Art -
Læs mere