Morgenthaler, Anders, født 1972

Anders Morgenthaler (født 5. december 1972) er en dansk tegner, forfatter, filminstruktør og tidligere tv-vært. Anders Morgenthaler er gift med filminstruktøren Phie Ambo (Anne-Sophie Ambo Nielsen).

Anders Morgenthaler er uddannet fra Designskolen Kolding og Filmskolen i København.

Han har været studievært i DR's børne-tv-serie KatjaKaj og BenteBent, og har instrueret adskillige musikvideoer, blandt andet for Kashmir og Superheroes.

I 2006 fik han spillefilmsdebut som instruktør på filmen Princess.

Samme år fik han Nordisk Film Prisen. Mest kendt er Morgenthaler dog blevet efter at hans internet-tegneserie Wulffmorgenthaler, skabt i samarbejde med Mikael Wulff, er blevet til et tv-show under samme navn.

Morgenthaler medvirkede i showet som en karikatur på børne-tv-tegnere. Anders Morgenthaler har skrevet og tegnet to børnebilledbøger, i en serie der hedder Morgenthalers Dyrefabler.

Solgte værker