Bjerreskov, Henriette

Jeg har altid været kreativ, men i en alder af 47 begyndte jeg at arbejde mere koncentreret med kreative projekter.

Det er nu 8 år siden mit kunstneriske virke startede - og mit kreative univers har udvidet sig.

I begyndelsen var det primært drivtømmer, som var mit foretrukne materiale, men efterhånden arbejder jeg bredt indenfor kunst og håndværk: træ, keramik, papmache, filtning, læder, tegning og maling.

Fælles for alle mine projekter er humoren og historien.

Mine figurer har navne, og ind imellem også en historie.

Jeg elsker at lege med sprog og udtryk, vende ting på hovedet, ændre elementer, så det får en anden betydning.

Jeg håber, mit kunstneriske virke kan skabe glæde og underholdning - og måske fremtvinge et lille jysk Tøhøh….. for hvis du griner, vinder jeg

Mvh Henriette Bjerreskov

Solgte værker