Hansen, Jørgen(1862-1937)

Artist Description

Hansen, Jørgen, 1862-1937, maler. f.16.9.1862 i Millinge ved Fåborg, d.1.3.1937 i Boldesager ved Esbjerg, begr. i Esbjerg. Forældre: Sognefoged, rugbrødsbager Hans Jørgen Pedersen og Ane Hansdatter. ~15.6.1897 i Esbjerg med Johanne Hansen, *26.8.1863 i Falsled ved Fåborg, datter af gårdejer Hans H. og Ane Marie Pedersen.

Biografi Jørgen Hansens lyst til at blive kunstner blev vakt, da han var i lære hos malermester Peter Syrak Hansen i Fåborg og dermed gled ind i Fynboernes kreds.

P.S. Krøyer, som var H.s lærer på De frie Studieskoler, fik stor betydning for H.s kunst, der er præget af dennes franskinspirerede stil og stærke brug af lys, skygge og kraftige farver. H. foretog to lange rejser. Den første i 1887 sammen med sin bror Niels og den anden alene, hvor han opholdt sig i Sydamerika i to år. H. bearbejdede sine indtryk i skitser til noveller og fortællinger, som skulle fortælle om nybyggerne og indianernes liv.

Da H. kom tilbage til Danmark i 1891 tog han sammen med sin bror til Kolding, hvor de ernærede sig som dekorationskunstnere.

Samme år tog de til Esbjerg, hvor de efter en kort periode startede egen malervirksomhed. H. havde også stor betydning for undervisningen på Teknisk Skole i Esbjerg, både som lærer og forstander.

Uddannelse Malerlære hos Syrak Hansen, Fåborg 1876-81; Tekn. Sk., Kbh. (H. Grønvold) 1882; malersv. hos kgl. hofmalere Nielsen, Hansen & Schrøder 1882; ans. hos dekorationsmaler C.N. Overgaard; Kunstakad. Kbh. okt. 1883- jan. 1885;

Kunstnernes Studiesk. (P.S. Krøyer og Kr. Zahrtmann) 1885.

Rejser og udlandsophold Berlin, Wien, Italien, Donaulandene, Athen, Konstantinopel, Syrien, Palæstina og Egypten, 1887-88; Argentina (Buenos Aires) og Paraguay 1889- 91.

Stillinger og hverv Malerfirma s.m. Niels H., Esbjerg 1892; startede malerdagsk. smst. 1905.

Tegnelærer Tekn. Sk., Esbjerg o. 1895; forstander smst. 1896- 1920; tegnelærer Realsk. (senere Statssk.) smst. 1896-1930.

Stipendier og udmærkelser Udstillinger Dec.udst. Charl.borg 1885, 1888; Charl. Forår 1886, 1889;

Separatudstillinger: Esbjerg Bibl. 1929; Esbjerg Byhist. Arkiv 1972; Esbjerg Mus. 1990.

Værker: Scene fra en bondegård dagen før sessionen (1886); Opstandelsen (1902); altertavle (Næsbjerg K.); Kristi fødsel, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten (1913, prædikestol Nordby K.); Et bryggers (1886, Esbjerg Kunstmus.); Selvportræt (1884, smst.); Jensens & Olsens maskinfabrik (1893, smst.); Kongstrand arbejder i sit værksted (smst.). Dekorationsarbejder: Ribe Rådhus (1892); teatersal, Kolding (1892); Dyrefriser (ca. 1896, trappegange Østre og Vestre Sk., Esbjerg);

Badende Børn ved Esbjerg strand 1900(Jørgen Hansen's hovedværk)

Schaubs Tarmrenseri, Esbjerg (vægmal., 1909); Paladshotellets teatersal (1914, smst.); riddersalen, Borreby; Fr.borg Slot; Industriforen., Århus; teatersalen, Esbjerg (1897); Nordby K.; Sønderho K.; Darum K.; Hundrup K.; Vilslev K; prædikestol og orgel i Ribe Domk.

Litteratur Esbjerg tekn. Sk. 1883-1933, 1933; Svend Rindholt: J.H., den lille maler, 1945; Ernst Mentze: Johs. Larsen, 1955, 39; Peter Dragsbo i: Mark og montre, Museerne i Ribe Amt, 1990, 18-25; Tage Sørensen: Esbjerg før 1925, 1983; samme: Esbjerg før 1940, 1986; samme: Esbjerg indtil 1989, 1989. Breve (Esbjerg Mus. og Esbjerg Byhist. Arkiv).

Contact us

Vestjysk Kunstgalleri

Opening hours

  • Monday14:00-17:00
  • Tuesday14:00-17:00
  • Wednesday10:00-13:00
  • Thursday14:00-17:00
  • Friday14:00-17:00
  • Saturday10:00-13:00
  • SundayBy appointment

Changes in Opening Hours

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Find us on Facebook & Instagram!

Follow our latest activities, contests, and news. We presents competitions and and good offers with discounts for all who have "liked" our facebook profile.
Read more