Tom-Petersen, Peter(1861-1926)

Kunstner beskrivelse

Om Kunstneren: Thisted, 05-03-1861 - Ærøskøbing, 27-07-1926, maler Nationalitet: dansk Virkesteder: Holland, Frankrig, Tyskland, Belgien, Paris, Danmark, Italien Uddannelse: Maribo Latin- og Realskole 1876; dimitteret af ark. C.V. Nielsen; Kunstakademiet. Kbh. jan. 1877-afg. dec. 1881; elev af Léon Bonnat, Paris 1883-84; derefter hos P.S. Krøyer en kort tid. Stipendier og udmærkelser: Mention Honorable, Paris 1889; Akad. 1892. Rejser og udlandsophold: Paris 1883-84; Holland, Belgien og Paris 1887; Tyskland og Italien 1890-91; Italien 1891-92; Frankrig (Avignon) 1921. Udstillinger (bl.a.): Dec.udst. 1881, 1883, 1885; Charl. Forår 1882-91, 1893-1927; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; verdensudst., Paris 1889; Nord. Kunst-Ausst., Lübeck 1895; Civita d'Antino 1895; KE 1904-05, 1907-13; Glaspalast, München 1909, 1913; Modern Da. Artists, Brighton 1912; Den balt. Udst., Malmö 1914; Charl.borg Eft. 1922; Nord. Grafik, Sth. m.fl. 1924-25. Biografi Peter Tom-Petersens karriere ligner i mangt og meget Paul Fischers. Men han fik ikke helt samme succes, specielt ikke ved 1980ernes kunstauktioner. Som Fischer og den noget ældre Edvard Petersen hørte han til det københavnske gadelivs malere. Motiver fra Gammel Torv og Nytorv er her typiske. I det maleriske er han dog noget tungere, selv om også Tom-Petersen gerne dyrker det anekdotiske. Værd at huske er dog også hans landskabelige motiver, heriblandt billederne fra Civita d'Antino i Italien. Det nutidige og reportageagtige dominerer illustrationerne, hvor specielt de hurtigt nedfældede tegninger til Ude og Hjemme og Illustreret Tidende udgør en fin samfundsdokumentation. Generelt repræsenterer han en fransk, moderat naturalisme, tilpasset et dansk publikum. Uden at besidde hverken P.C. Krøyers virtuositet eller brødrene Henningsens akademiske skoling i figurtegningen kan han måske virke en anelse grå, men det ville være uretfærdigt at anse ham for overfladisk. Snarere hører han til blandt de sidste gedigne håndværkere, hvis styrke var illustrationen, ikke det nyskabende og det personlige, maleriske foredrag. Helt uden betydning for den yngre generation af malere synes hans produktion dog ikke at have været. Fynboerne Karl Schou og Jens Birkholm, for sidstnævntes vedkommende de senere knapt så socialrealistiske værker, kan nævnes som malere, der i motivvalg, samt i mindre grad i den maleriske behandling, fortsætter Tom-Petersens linie.

Kontakt os

Vestjysk Kunstgalleri

Åbningstider

  • Mandag14:00-17:00
  • Tirsdag14:00-17:00
  • Onsdag10:00-13:00
  • Torsdag14:00-17:00
  • Fredag14:00-17:00
  • Lørdag10:00-13:00
  • SøndagEfter aftale

Ændrede Åbningstider

Eventuelt ændrede åbningstider vil fremgå her!

For special aftaler til kunstforeninger, virksomheder og private. Kontakt os på 20875590. 

 

Find os på Facebook

Følg med i vores seneste aktiviter, konkurrencer, og alt hvad der foregår hos Vestjysk Kunstgalleri. Vi holder månedlige konkurrencer, hvor netop du kan vinde dit næste maleri!
Læs mere