Therkildsen, Michael (1850-1925)

Kunstner beskrivelse

Om kunstneren Andet navn: Hans Michael Therkildsen Lystrup ved Horsens, 03-11-1850 - København, 04-06-1925, maler Køn: mand Nationalitet: dansk Virksom:Danmark, Paris 1880 -, Frankrig 1884 -, Italien 1884 – Uddannelse: Tekn. Sk., Horsens; Kunstakad. Kbh. okt. 1868, afg. som maler marts 1874; privat vejledn. hos Constantin Hansen;þlþ Den frie Studiesk. (L. Tuxen ogþlþ F. Schwartz) 1880. Rejser og udlandsophold: Paris 1880; Frankrig, Italien 1884. Stipendier og udmærkelser: Neuhausens Pr. 1877; Akad. 1884; Thorvaldsens Med. 1887; sølvmed., Paris 1889; med., München 1909. Udstillinger: Charl. Forår 1875-1925; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882, 1921, 1924, 1926 (mindeudst.); Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; verdensudst., Paris 1889; Internat. Kunstausst., Berlin 1891; Raadhusudst., Kbh. 1901; Works by Da. Artists, Guildhall, London 1907; Landsudst., Århus 1909; Internat. Kunst-Ausst., Glaspalast, München 1909, 1913; Espo. Internaz., Rom 1911; Foren. for nat. Kunst 1926, 1950, 1960; Den baltiske Udst., Malmö 1914; Fra Michael, Anna og Helga Anchers Saml., Skagen Rådhus 1983; Det kultiverede landskab, Gl. Holtegaard m.fl. 1988. Separatudstillinger: Foren. for nat. Kunst 1912, 1936, 1963; Auktioner: Charl.borg 27.-28.11.1925; Studenterforen., Kbh. 20.5.1926 (dødsbo). Biografi: Michael Therkildsen var landmandssøn, men han viste tidligt evner for kunsten og fik også mulighed for at komme på Akademiet. Han gennemførte hurtigt sin uddannelse, som dengang var baseret på de akademiske idealer, vandt Neuhausens Præmie og fik tidligt succes. I pagt med tidens interesse for genremotiver malede Therkildsen fortællende figurbilleder foruden landskaber, hvori der ofte indgik dyr, særlig heste og køer. Therkildsen var blandt de første på De frie Studieskoler, og hans franskinspirerede arbejder fra rejserne 1880-82, hvor han især tog indtryk af dyremaleren C. Troyon, gav løfte om at han ville tilslutte sig det moderne gennembrud. Det skete dog ikke, om end hans malestil blev lettere og friere. I stedet udviklede han i 1880erne en genrekunst, hvor samspillet mellem menneske og dyr eller dyrene indbyrdes blev billedernes væsentligste indhold. Samtidig fik landskabet, oftest i solskin men lejlighedsvis i halvlys, en fremtrædende betydning. Therkildsen har gengivet talrige komiske eller rørende scener fra husdyrenes liv i malerier, der resten af livet gav ham et stort publikum. Typisk er Koen løs, der blev kendt gennem reproduktioner. Skønt Therkildsen omgikkes 1880ernes gennembrudskunstnere valgte han, modsat en beslægtet maler som Th. Philipsen, kunstnerisk en konservativ vej og distancerede sig dermed fra sin samtid.

Kontakt os

Vestjysk Kunstgalleri

Åbningstider

  • Mandag14:00-17:00
  • Tirsdag14:00-17:00
  • Onsdag10:00-13:00
  • Torsdag14:00-17:00
  • Fredag14:00-17:00
  • Lørdag10:00-13:00
  • SøndagEfter aftale

Ændrede Åbningstider

Bemærk venligst:

Ændring i åbningstider vil kunne ses her!

 

 

 

Find os på Facebook

Følg med i vores seneste aktiviter, konkurrencer, og alt hvad der foregår hos Vestjysk Kunstgalleri. 
Læs mere