Langer, Viggo(1860-1942)

Kunstner beskrivelse

Biografi Viggo Langer malede landskaber og landsbymiljøer, der viser indflydelse fra Guldaldermalere, især Vilh. Kyhn og J.Th. Lundbye. Som disse skildrede han fortrinsvis det sjællandske landskab, men med større betoning af dets farver og lys. De tidlige arbejder har motiv fra Lellinge-egnen ved Køge, hvor han boede til 1913. Samme år blev han medlem af Dyrehavens Malere og malede siden meget i Dyrehaven og Nordsjælland. Den lange række af vægtige dyrehavebilleder, han som fremtrædende og særdeles produktivt medlem af foreningen udstillede i de følgende år, er karakteristiske ved sollysets spil gennem skovens træer. L. ernærede sig tillige som tegner ved Illustreret Tidende, Ude og Hjemme og Verden og Vi. Han var uddannet koncertsanger og optrådte i 1890erne på Det kgl. Teater (Mestersangerne fra Nürnberg) og Dagmarteatret. Uddannelse I malerlære; elev af Vilh. Kyhn, Sigurd Konstantin-Hansen; Tekn. Sk.; Kunstakad. Kbh. juni 1877, forlod modelsk. maj 1886; tegnede hos Carl Bloch 1884-85. Rejser og udlandsophold Italien (Sicilien) 1886, flere gange siden; Paris 1893; Balkan, Kaukasus 1911; Värmland 1920; Menton 1933. Stillinger og hverv Medl. af cens.kom. for Dyrehavens Malere. Stipendier og udmærkelser Raben-Levetzau 1894. Udstillinger (Indtil 1884 som O.V. P. Hansen eller Viggo P. Hansen): Dec.udst. 1881; Charl. Forår 1882-95, 1898, 1900-43; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; KE 1907-09; Rådhusudst., Kbh. 1901; Landsudst., Århus 1909; Dyrehavens malere 1913, 1916-43; Paaskeudst., Constantia, Charll. 1918; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1921, 1926, 1932; Foren. for Nat. Kunst, Charl.borg 1926 (retrosp.); Søllerød Billeder, Søllerød Rådhus 1974; Søllerød i det lokalhistoriske maleri, Gl. Holtegaard 1982. Separatudstillinger: Bachs Kunsthdl., Kbh. 1921. Værker En af stormen væltet bøg i Jægersborg hegn (udst. 1883); Lellinge Aa (1888, Storstrøms Kunstmus.); Fra Ladegården (2 ekspl., 1902, Kbh. Bymus.); Dådyr under store træer (1909); Mølleåen og Fiskergadekvarteret i Vejle (1910, Vejle Kunstmus.); Tulipaner og pinseliljer (udst. 1918); Sommerdag, Ledreborg (udst. 1919); Selvportræt (1929); Vintersol, Fredensborg (udst. 1931); Pinjer på Cap Martin (1935); Gadekæret, Eskilstrup (1936); August, Dyrehaven ved Springforbi (udst. 1942). Grafik: Gårdinteriør fra Gl. Ladegård (tusch, 1902, Kbh. Bymus.); Mestersangerne fra Nürnberg (farvelagt tegn. 1907, Teatermus.); endv. repr. i Kobberstiksaml. Litteratur Verden og Vi 5.7.1912 (Rejseminder fra Kaukasus); Berl. Tid. 25.11.1921; 13.11.1942; Ekstrabl. 30.11.1921; Dag. Nyh. 11.12.1935; P. Flemming: P. Joh. Neergaards Malerisaml., 1938; Nat.tid. 11.12.1940; 13.11.1942; Pol. 12.11.1942; E. Hannover: Erindringer, 1966; Laura Jacobsen: Søllerød, set med malerøje, 1983.

Kontakt os

Vestjysk Kunstgalleri

Åbningstider

  • Mandag14:00-17:00
  • Tirsdag14:00-17:00
  • Onsdag10:00-13:00
  • Torsdag14:00-17:00
  • Fredag14:00-17:00
  • Lørdag10:00-13:00
  • SøndagEfter aftale

Ændrede Åbningstider

Bemærk venligst:

Ændring i åbningstider vil kunne ses her!

 

 

 

 

 

 

 

 

Find os på Facebook & Instagram!

Følg med i vores seneste aktiviter, konkurrencer, og alt hvad der foregår hos Vestjysk Kunstgalleri - Voigt Fine Art -
Læs mere