Jacobsen, Robert (1912-1993)

Kunstner beskrivelse

Robert Jacobsen er en af Danmarks betydeligste kunstnere og bevægede sig igennem hele sit liv imellem to modpoler. På den ene side arbejdede han med de strenge linjer i hans internationalt berømte jernskulpturer, og på den anden side slap han aldrig de unge års eksperimenter med fantasifigurer, som aldrig fik den samme anerkendelse.



Robert Jacobsen blev født 1912 i Nyhavn og flyttede et par år efter til Christianshavn, hvor han tilbragte hele sin barndom. Han var autodidakt som kunstner og begyndte så småt at skære de første træskulpturer i 1930’erne. 30’erne var et spændende tiår i dansk kunst, hvor en talentfuld generation af unge kunstnere gjorde sig stærkt bemærket i udstillingslivet i København. I første række Vilhelm Bjerke Petersen, Ejler Bille, Richard Mortensen, Sonja Ferlov, Henry Heerup, Carl-Henning Pedersen, Egill Jacobsen og ikke mindst Asger Jorn, der allerede flyttede til Paris i 1936.



Bjerke Petersen, Bille og Mortensen dannede sammenslutningen Linien i 1934. Året efter arrangerede Bjerke Petersen den meget vigtige og berømte internationale udstilling Kubisme-Surrealisme, der havde deltagelse af bl.a. Klee, Arp, Miró, Dali, Magritte, Man Ray, Bjerke Petersen, Wilhelm Freddie og Franciska Clausen.



Bille og Mortensen deltog ikke i udstillingen og brød derefter samarbejdet med Bjerke Petersen og arrangerede i 1937 en slags gentagelse af Kubisme-Surrealisme, en international udstilling med abstrakte og konstruktive malere som van Doesburg, Mondrian, Kandinsky og Sophie Taeuber-Arp sammen med de surrealistiske malere Ernst, Klee, Miro og Tanguy, samt et stort antal danske malere. Liniens sidste udstilling blev afholdt i 1939 i Studenterforeningen i København med deltagelse af bl.a. Mortensen, Bille, Egill Jacobsen og Sonja Ferlov.



Robert Jacobsen var endnu ikke begyndt at udstille sine værker i 30’erne, men udstillingerne gjorde et dybt indtryk på den unge kunstner, og han lod sig især inspirere af Ejler Bille og Sonja Ferlovs skulpturer. Robert Jacobsen stiftede første gang bekendtskab med international samtidskunst i 1932, hvor han oplevede værker af Klee, Kokoschka, Kandinsky og Nolde på avantgarde-udstillingen Nyere Tysk Kunst i København.


Robert Jacobsen, Esope / Æsop, 1954, Jern, malet rustrød. Højde: 58 cm., Sammlung Würth

Robert Jacobsen

Esope / Æsop, 1954

Jern, malet rustrød. Højde: 58 cm.

Sammlung Würth


 
Robert Jacobsen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1942, og i de følgende år arbejdede han hovedsageligt med stenskulpturer, der forestiller fabelvæsener, som vi kender fra den nordiske tradition. Han udstillede med sammenslutningen Høstudstillingen i 1945-46 og med Linien II i 1947-48. Linien II var en abstrakt konkret gruppering af kunstnere som Bjerke Petersen, Richard Mortensen, Sonja Ferlov, Robert Jacobsen, Albert Mertz, Richard Winther, Ib Geertsen, Poul Gadegaard, Aagaard Andersen og Søren Georg Jensen.



I sommeren 1947 rejste Robert Jacobsen sammen med Richard Mortensen til Paris. De slog sig ned i La Maison des Artistes Danois i forstaden Suresnes. Kunstnerhuset blev realiseret af litograf I. Chr. Sørensen, direktør Erik Olesen og kunstnerne Axel Salto og Vilhelm Lundstrøm. Huset var ingen luksus, det var nærmest saneringsmodent; det regnede ned gennem loftet, det var hundekoldt om vinteren, og i perioder var der hverken vand eller varme i radiatorerne. Trods de beskedne forhold og kunstnernes elendige økonomi, holdt de to kunstnere sammen og var i stand til at fokusere på det positive og skabe kunst af høj international klasse. Robert Jacobsen fortalte i et interview med Gunnar Jespersen i 1969 om opholdet i Suresnes: ”Jeg tror aldrig man kan finde mere lykke og glæde end den, vi oplevede i Suresnes. Vi havde jo forhåbningen om, at det kunne blive bedre. Nu er det ens skræk, at det kun kan blive værre.”



Men årene i Suresnes sled lidt på dem begge, og i 1955 skiltes Jacobsen og Mortensen som gode venner. Robert Jacobsen flyttede med sin kone til et større og bedre hus i Montfermeil udenfor Paris, inden han erhvervede slottet Courtry i 1961.



Opholdet i Frankrig blev et afgørende vendepunkt for deres kunstneriske udvikling. De blev begge tilknyttet det nyåbnede Galerie Denise René, der specialiserede sig i abstrakt konkret kunst. Hos Denise René kom de i kontakt med jævnaldrende kunstnere som Poliakoff, Dewasne, Vasarely, Deyrolle og Gilioli, og de lidt ældre Herbin, Magnelli, Hartung, Gonzales, Arp og Calder. Af de franske kunstnere kunne de især lære noget om den arbejdsdisciplin, de manglede. I Danmark havde de unge kunstnere, inklusive Jacobsen og Mortensen, en naiv forestilling om, at det blot drejede sig om at lave en enkelt god udstilling i Paris, så ville berømmelsen og pengene nærmest komme af sig selv. Men virkeligheden var en ganske anden, de havde stor kunstnerisk succes, men ingen salg i de første år. Robert Jacobsen skaffede penge ved at reparere cykler, knallerter og motorcykler.



Robert Jacobsen lærte at svejse og smede i Hvidovre, og han var kommet frem til den erkendelse, at jernet bedre kunne bruges eksperimentelt, og det gav ham samtidig mulighed for at arbejde mere spontant med materialet. Han forlod nu arbejdet med granit, marmor og kalksten for udelukkende at arbejde med jern. I perioden 1948-52 skabte han en lang række små dukker, menneskelignende figurer af råt metalskrot. Figurskulpturerne var inspireret af afrikansk kunst. Parallelt med dukkerne udviklede han også de første abstrakt konkrete skulpturer af sortmalet jern. Robert Jacobsen har fortalt følgende om sine intentioner med jernet: ”Jeg ville aldrig lave ting, som forandrer metallets natur. Jeg har forsøgt at bøje metalplader for at skabe noget buet, men det var ikke tilfredsstillende. Nogle har set ligheder med Julio Gonzales, jeg ser selv ligheder med renæssancens æstetik, med rustninger og gryder. Nej, jeg ville ikke være billedhugger, så jeg valgte det bearbejdede jern og ønskede at give det en givet form. Dvs. snarere at skabe et rum end en form.” De konkrete jernskulpturer har ikke en plastisk kerne, som vi kender fra stenskulpturen. De er lette, åbne og luftige, og virker mere som tegninger i luften. Jernskulpturernes volume er ikke af masse, men af åben hulrum eller tom luft; rummet blev et autonomt skulpturelt element. Jernskulpturen kan angribes fra alle sider, alle sider er lige vigtige, og ved at bevæge sig rundt om skulpturen kan man opleve, hvordan formerne og skulpturen ændrer sig.


 


Robert Jacobsen, Uden titel, 1960, Jern. Højde: 215 cm., Privatsamling

Robert Jacobsen

Uden titel, 1960

Jern. Højde: 215 cm.

Privatsamling


 
I 1951 arrangerede Denise René og Børge Birch under udstillingstitlen Klar Form den hidtil største udstilling af konkret kunst i Danmark. Bortset fra Mortensen og Jacobsen havde udstillingen udelukkende international deltagelse, med bl.a. Kandinsky, Léger, Arp, Le Corbusier, Herbin, Calder, Vasarely, Magnelli og Dewasne.



Robert Jacobsen gennemgik i 1950’erne en kolossal udvikling sammen med Richard Mortensen og skabte i denne periode sine allervigtigste værker. Det placerede ham som en af de betydeligste skulptører i Europa. Hans anerkendelse voksede hurtigt, og i 1955 fik Denise René besøg af Ileana Sonnabend og Leo Castelli, som var meget interesseret i at udstille Robert Jacobsens værker i deres galleri i New York, men desværre blev det aldrig fulgt op. I 1959 deltog han på den navnkundige documenta II-udstilling i Kassel sammen med to andre fremstormende danske kunstnere, Richard Mortensen og Asger Jorn. I 1962 blev han professor ved kunstakademiet i München, der var et af de vigtigste uddannelsessteder for kunstnere. I 1966 blev han endvidere hædret med den internationale skulpturpris ved Biennalen i Venedig.



I 1960'erne begyndte han også på en ny serie figurskulpturer, de såkaldte Personnager, der var en form for videreførelse af dukkerne, men i modsætning til de humoristiske dukker, virker hans Personnager langt mere alvorlige.



Robert Jacobsen ville ikke låses fast som kunstner, og han insisterede på fortsat at arbejde med meget forskelige kunstneriske udtryk samtidig: det nonfigurative og det figurative. Denne holdning førte imidlertid til et brud mellem ham og Galerie Denise René. Det figurative og fortællende passede ikke ind i Denise Renés og måske især Vasarelys planer for galleriet. Robert Jacobsen skiftede derfor til Galerie de France i 1957, hvor han udstillede sine dukker med stor succes. Robert Jacobsen vendte dog senere tilbage til Denise René.


 


Robert Jacobsen, Collage, 1984, Jern og messing. Højde: 107 cm., Sammlung Würth

Robert Jacobsen

Collage, 1984

Jern og messing. Højde: 107 cm.

Sammlung Würth


 
Efter 22 år i Frankrig vendte Robert Jacobsen tilbage til Danmark i 1969, og bosatte sig i Tågelund ved Egtved. Robert Jacobsen befandt sig på dette tidspunkt på berømmelsens tinde, og gennem sin ligefremme og folkelige fremtoning opnåede han hurtigt en stor popularitet i brede kredse i Danmark. Han blev en efterspurgt kunstner, og han kastede sig over den ene opgave efter den anden, små som store, indenfor såvel skulptur, glas, maleri, og grafik. Men den store efterspørgsel på hans værker bevirkede også, at hans sene produktion blev ujævn, og at det kunstneriske niveau faldt lidt.



I 1976 blev Robert Jacobsen udnævnt til professor ved kunstakademiets mur- og rumkunstskole af kulturminister Niels Matthiasen, men udnævnelsen gik imod fagrådets indstilling, og det vakte voldsom debat i kunstlivet og i nyhedsmedierne. Han varetog samtidig sit professorat ved Akademie der Bildenden Künste i München. Robert Jacobsen fortsatte som professor i München til 1982 og i København til 1983.



To professorstillinger forhindrede dog ikke Robert Jacobsen i at opretholde en fortsat stor kunstnerisk produktion.



Blandt hans sene monumentale værker skal nævnes springvandsskulpturer til Gladsaxe Rådhus, 1979; Venskab i Tianjin, Kina, 1986 (videresolgt til Sammlung Würth); De syv Axler, Axeltorv i København, 1987; Flakhaven i Odense, 1988; Flyveren til Samlung Würth i Künzelsau, 1990; Tørskind Grusgrav, en skulpturpark i samarbejde med den franske landskabsskulptør Jean Clareboudt, indviet 1991; 17 forgyldte metalfigurer til Hjerting Kirke, 1992.

 

Kontakt os

Vestjysk Kunstgalleri

Åbningstider

  • Mandag14:00-17:00
  • Tirsdag14:00-17:00
  • Onsdag10:00-13:00
  • Torsdag14:00-17:00
  • Fredag14:00-17:00
  • Lørdag10:00-13:00
  • SøndagEfter aftale

Ændrede Åbningstider

Bemærk venligst:

Ændring i åbningstider vil kunne ses her!

 

 

 

Find os på Facebook

Følg med i vores seneste aktiviter, konkurrencer, og alt hvad der foregår hos Vestjysk Kunstgalleri. 
Læs mere