Holbak, Niels (1884-1954)

Kunstner beskrivelse

Biografi

Niels Holbak stammede fra en vestjysk bondeslægt, og den sindige ro, der er særegen for folkene her, ses i hans malerier. De har også hjemlige motiver, knyttet som han var til det lokale og til jorden og dyrene. Hans vejleder på Teknisk Skole i Esbjerg var Jørgen Hansen, kaldet den lille maler, som havde lært hos Syrak Hansen og været ven med Peter Hansen og Fritz Syberg, og det var ham, der opmuntrede H. til at gå videre med kunsten. Efter studierne i Finland vendte H. tilbage til København, til Kunstakademiet, hvor han studerede om vinteren og arbejdede som malersvend om sommeren. I 1914 slog han sig ned i Esbjerg, hvor hans malerier forenkledes til landskaber, bybilleder og interiører med kun få skikkelser, hver med et stilfærdigt gøremål. De store dramaer var ikke H.s ærinde. Han gengav, hvad han oplevede, ikke nødvendigvis den nøgterne virkelighed, men han var langt fra abstraktionerne. I slutningen af 1930rne blev farveholdningen både lysere og livligere, penselstrøgene små og faste, og udtrykket blev mere impressionistisk. Nogle værker har signaturen Holbech, som H. først havde valgt som kunstnernavn, men senere ændrede, efter sigende på grund af protester fra maleren N.P. Holbech. H. er rigt repræsenteret på Ølgod Museum, som også har registratur over privatejede værker.

Kontakt os

Vestjysk Kunstgalleri

Åbningstider

  • Mandag14:00-17:00
  • Tirsdag14:00-17:00
  • Onsdag10:00-13:00
  • Torsdag14:00-17:00
  • Fredag14:00-17:00
  • Lørdag10:00-13:00
  • SøndagEfter aftale

Ændrede Åbningstider

Vi har normale åbningstider!

 

 

Find os på Facebook

Følg med i vores seneste aktiviter, konkurrencer, og alt hvad der foregår hos Vestjysk Kunstgalleri. 
Læs mere