Dröscher, Benny

Kunstner beskrivelse

Biografi:

Benny Dröscher, der hører til blandt den unge generation af kunstnere, som i de seneste år har præget dansk kunst med fantasifulde og tankevækkende kunstværker. Senest har han udført en markant skulptur til skulpturudstillingen "Rom på Kongens Nytorv", som markerer 50 året for Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom. Den kæmpemæssige konstruktion af træ og spejlmosaik er tænkt som en kommentar til menneskets dragning mod forførelse og illusion, og de små spejlmosaikker reflekterer stråleglansen i den katolske kirkes altertavler.

Som maler og grafiker har Benny Dröscher siden begyndelsen af 90'erne udstillet på blandt andet Charlottenborgs Efterårsudstilling, Malmø Kunstmuseum, Århus Kunstmuseum, Kunstmuseet Arken, Galleri Specta, Galleri Mogadishni og han har solgt værker til Kunstmuseet Arken, Kobberstiksamlingen og Malmø Kunstmuseum.

Benny Dröschers billedverden er tvetydig, en nærmest ironisk kombination af det autentiske og det syntetiske, som efterlader tvivl om, hvad vi står overfor. Er det et glansbillede eller et drømmebillede fra et sted i vores romantiske indre? Han stikker et både kærligt, poetisk og knivskarpt spørgsmålstegn ind i forholdet mellem virkelighed og fantasi. Også et spørgsmålstegn i vores erindring, som har det med at pynte på eller camouflere den reelle oplevelse. Resultatet er underholdende og fascinerende, og han gør det med den kunstneriske konsekvens og den unikke udtryksform, der har placeret ham som en markant skikkelse i ung dansk kunst.

De to spændende litografier er udført hos Edition Copenhagen i samarbejde med litografen Rasmus Urwald. I fremstillingen er brugt 15 farver på sten efter samme tekniske principper, som blev opfundet af Alois Senefelder i 1776. Kunstneren arbejder sammen med litografen på en kalkkiesel sten, der er omkring 150 mio. år gammel, og der trykkes på håndgjort bøttapapir fra en papirfabrik i Arches i Frankrig, som har fremstillet lignende papir i mere end 500 år. Det er tale om en meget arbejdskrævende metode, der tilgodeser de høje kvalitetskrav, som de største internationale kunstnere og betydende museer stiller til litografiet.

Kontakt os

Vestjysk Kunstgalleri

Åbningstider

  • Mandag14:00-17:00
  • Tirsdag14:00-17:00
  • Onsdag10:00-13:00
  • Torsdag14:00-17:00
  • Fredag14:00-17:00
  • Lørdag10:00-13:00
  • SøndagEfter aftale

Ændrede Åbningstider

Pt. ingen ændrede åbningstider.

Det er altid muligt at få specialaftaler til kunstforeninger, virksomheder og private.

Find os på Facebook

Følg med i vores seneste aktiviter, konkurrencer, og alt hvad der foregår hos Vestjysk Kunstgalleri. Vi holder månedlige konkurrencer, hvor netop du kan vinde dit næste maleri!
Læs mere